Annonce
Brønshøj fik det ene point
Brønshøj-fik-det-ene-point.jpg
Brønshøjs to gambianske landsholdsspillere Dawda Ngum (nr. 6) og Simon Richter kan se, at Aske Victor kommer før HIKs Rasmus Johansson. Foto: Christian Ove Carlsson.
Hvepsene holder fast i toppen af 2. division

For sjette udekamp i træk i Gentofte, kunne Brønshøj gå fra banen ubesejret, da det endte 1-1 mod HIK i dagens kamp. Efter en mindre god første halvleg kom Brønshøj bedre ud til anden halvleg. Men også en anden halvleg, hvor HIK brændte nogle kæmpechancer, beretter Christian Haslund fra Brønshøj Boldklub i sine observationer fra 2. divisionskampen sammen med 461 andre tilskuere.

Godt fem minutter før pausen kom Lucas Haren til baglinjen. Her forsøgte han at spille bolden på tværs, men Vilfort fik handskerne på. Uheldigvis for Brønshøj, og i særdeleshed for Dawda Ngum, endte bolden lige i fødderne på Dawda, der fik sendt bolden i eget net. 1-0 til HIK.

Det var et helt andet Brønshøj-hold, der kom ud til anden halvleg. På trods af spilovertaget til Hvepsene, så var det HIK, der skabte de største chance. Lucas Haren fik en friløber, og da Vilfort kom ud af sit mål, forsøgte Haren at lobbe bolden over Brønshøjs målmand. Det lykkedes også, men bolden ramte jorden og sprang op på overlæggeren. Tre minutter senere var det Gustav Therkildsens tur til at være alene med Vilfort, men HIK-angriberen fik sparket bolden forbi både Vilfort og mål.

Men der var også chancer i den anden ende. Lars Emil Juel Andersen kom op til et hovedstød og fik headet på mål. Men Esben Madsen stod det rigtige sted og fik reddet.

I det 71. minut kom udligningen. Kevin tog bolden til sig og spillede Rønne fri i dybden. Rønne hamrede til bolden første gang og fik sendt kuglen om bag en chanceløs Esben Madsen.

Det hele endte derfor 1-1 i en kamp med chancer til begge hold – de største til HIK – og HIK kunne udbygge deres ubesejrede stime på hjemmebane til 28 kampe, mens Hvepsene igen fik point med hjem fra Gentofte.

I denne weekend venter en spændende kamp, når rækkens førerhold Middelfart gæster Tingbjerg Ground lørdag den 27. oktober kl. 15.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top