Annonce


Da Lena og Klaus brød scenekanten
P1060418.jpg
Fra venstre ses Erik Petersen, Lena Saul og Klaus Helsøe under releasepartyet i Café Pilen. Foto: kv
Danmark har en sangskat, der nok turde tage kampen op med både kong Salomons miner og visdom – det gælder i lige mål landets salmer og viser.

En af de mest fortrinlige fortolkere af et par nærende portioner af de sidstnævnte er sangeren og harmonikaspilleren Klaus Helsøe. Med sin enorme viden om hundrede til to hundrede år gamle danske sange og sit drævende sydsjællandske mål er han en særdeles fængslende fortæller, der lægger den rette bund for den vise, som derpå skal synges.

Og det gælder såvel naversange som de lidt vovede viser, som pudsigt nok brød frem i midten af 1800-tallets København samtidig med at byens volde blev brudt. Dermed blev hovedstadens i dobbelt forstand stramme tøjler kastet bort så bastant, at en senere tids 1968-oprørere må skue derpå med stor misundelse. I det hele taget blev datidens viser med Erik Bøgh (1822-1899) som den helt store forfatter og komponist startskuddet på den unikke danske kunstart, som revyen er.

I en årrække har Klaus Helsøe dannet musikalsk par med sangeren Lena Saul, som tillige er formand for Visens Venner i Brønshøj, der har base i Kulturhuset Pilegården. Tirsdag aften den 16. oktober holdt duoen – godt bakket op af guitaristen Erik Petersen – releaseparty på sin nye cd ”Da København brød voldene” med undertitlen ”Skraldemandens Olga og andre viser”. Og det skete naturligvis i kulturhusets Café Pilen, som var stoppet til bristepunktet af venner og bekendte.

CD’en byder på hele atten viser, som stort set alle blev sunget under partyet. Meget naturligt bringer den ikke Klaus Helsøes oplæg til hver enkelt sang, som det skete under partyet. Det ville dels sluge for meget af en cd’s sparsomme tid, dels virke for trættende – man kan høre de samme sange i en uendelighed, men ikke de samme historier. Men så er det godt, at det lille hæfte, der ledsager cd’en, bringer beretningen om nedbrydningen af voldene fra midten af 1850’erne og femten år frem, ligesom det ganske kort fortæller om hver enkelt vise.

Pladsen er ikke her til at fortælle om alle sangene. Den mest berømte er ”Åh, Dagmar” (1895) om Danmarks første sexsymbol, Dagmar Hansen (1871-1959). Hendes spinkle sangtalent og smukke, barmfagre ydre karakteriserede anmelderen ved Politiken, Chr. Hjorth-Clausen, i sin tid med disse ord: ”Der bor en sangfugl i frk. Hansens bryst. Den har kun et beskedent pip, men den bor pænt.” Også Adolph Reckes sang ”Pjaltenborgs brand” er godt kendt. Den handler om et af det indre Københavns sovesteder for hjemløse, Pjaltenborg, og dennes brand i 1850.

Jo, man kan roligt sige, at cd’ens viser viser vej til ikke bare Københavns, men også Brønshøjs historie – og at de tre musikanter med deres sociale og nærværende kunst brød scenekanten til publikum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top