Annonce
– Det har været ventetiden værd
Said.jpg
Bestyrelsesformand Said Hussein holder sin tale ved indvielsen af Tingbjerg BibliotekKulturhus. Foto: ef
Said Hussein var en af mange talere, da Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus blev indviet i sidste uge

I dagens festlige anledning havde bestyrelsesformanden for Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus taget sin somaliske dragt på, da han, som en af en længere talerrække, skulle holde sin tale. Said Hussein repræsenterer boligselskabet SAB i husets bestyrelse. Han bor selv i Utterslevhuse og har i de sidste tyve år, haft sin gang i området.

Unikt samarbejde
– Så er ventetiden overstået, dagen vi alle har glædet os til er endelig kommet. Dagen hvor vi i fællesskab kan fejre åbningen af vores flotte kulturhus i vores bydel. Siden første borgermøde om kvarterhuset har vi alle ventet spændt og ret tålmodigt på projektet, og jeg må sige det ligeud: Det har været ventetiden værd, sagde Said Hussein.
– Det er en rigtig stor dag for alle parter og ikke mindst for alle os lokale. Vi håber, at kulturhuset vil tiltrække øvrige københavnere og andre til området og sætte Tingbjerg/Utterslevhuse på Danmarks- og på sigt verdenskortet. Alle de tilrejsende skal ikke bare deltage i spændende og forunderlige arrangementer, men de skal også opleve vores fantastiske grønne og smukke bydel, som vi jo alle ved, er meget bedre end sit rygte, fortsatte Said Hussein i sin tale, hvor han også fremhævede det helt unikke samarbejde mellem Københavns Kommune og boligorganisationerne om både kulturhuset og byudviklingen i området.

Tænd ghettoblasteren
– Visionen bag dette hus er at bidrage til at give vores område et kulturelt løft og være med til at skabe nye og bedre sociale rammer for os lokale og ikke mindst de mange tilflyttere, vi forventer at få til bydelen., sagde Said Hussein og rettede en stor tak til Københavns Kommune, Landsbyggefonden, og ikke mindst A. P. Møller Fonden, som har gjort kulturhuset og det flotte udeareal muligt.
– Huset er allerede i Politiken berømmet som en ”ghettoblaster”, så lad os få tændt ghettoblasteren og passe rigtig godt på den. Jeg ønsker jer alle en rigtig festlig dag, sluttede Said Hussein.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top