Annonce
Det sker i kirken i uge 41
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Næsten royalt besøg i Tingbjerg Kirke
Der afholdes kirkefrokost onsdag den 17. oktober, kl. 12 i Tingbjerg Kirke og gudstjeneste kl. 13 ved Mette Basbøll. Kl. 14 holder Anker Andersen foredrag, hvor han fortæller om 40 spændende år ved hoffet som kammertjener. Kom og få et indblik i en verden som kun få kender på nært hold, så det er næsten så royalt, som det kan blive. Alle er velkomne, og tilmelding til spisning sker hos kirketjeneren senest den 15. oktober.

Guldpalmevindende film i Bellahøj Kirke
På satirisk vis fremstiller svenske Alf Sjöberg det moderne velfærdssamfunds-menneske med filmen ”The Square”. I filmen spiller Christian (danske Claes Bang) den politisk korrekte direktør på et museum for moderne kunst. Christians verden begynder imidlertid at ramle, idet han godtroende hjælper en kvinde på gaden mod hendes voldelige kæreste, samtidig med at han bliver udsat for et tricktyveri. Holder vores politiske korrekte meninger og dannelse, når rammen bliver brudt? Det kan finder man ud af, når Bellahøj Kirke byder på filmaften torsdag den 11. oktober, kl. 19 med efterfølgende snacks og snak. Der er fri entré.

Adam og Eva i Bellahøj Kirke
Onsdag den 10. oktober, kl. 17 er der igen børnegudstjeneste i Bellahøj Kirke. Det handler om historien fra Biblen om, hvordan de to første mennesker på jorden blev skabt. – Vi dramatiserer fortællingen undervejs, og så skal vi prøve at få has på meningen med historien: Hvorfor må menneskene ikke spise af æblet? Hvordan er det, at vi ligner Gud, og hvordan kan hele menneskeheden nedstamme fra Adam og Evas to sønner, siger Johanne Haastrup, som er alene på skansen som præst. Efter gudstjenesten er der spaghetti med kødsovs til alle. Maden er gratis for børn.

Kirkebio i Husumvold Kirke
Sæsonens første kirkebio i Husumvold Kirke indledes torsdag den 11. oktober, kl. 18.30 med en andagt i kirkerummet ved sognepræst Stig Boel. Filmen er ”En verden udenfor” fra 1994, hvor bankmanden Andy Dufresne (Tim Robbins) bliver dømt for mordet på sin kone og dennes elsker og indsættes i et fængsel styret af psykopatiske voldelige medfanger og et korrupt fængselspersonale. Midt i det brutale miljø formår Andy at tilføre fængselslivet et strejf af menneskelighed. Stig Boel kommer med et kort oplæg til filmen, og efter filmen er der mulighed for at diskutere det, der gjorde indtryk.

Gudstjenester uge 41
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 14/10, kl. 10.30: Bellahøjmesse v/ Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 14/10, kl. 10: Højmesse v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 14/10, kl. 10.30: Højmesse v/ Nikolaj Hartung Kjærby

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 14/10, kl. 10: Højmesse v/ Morten Miland Samuelsen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 14/10, kl. 10: Højmesse v/ Stig Boel

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Onsdag 17/10, kl. 13: Gudstjeneste v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 14/10, kl. 10.30: Højmesse v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke (Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 14/10, kl. 11: Højmesse
Søndag 14/10, kl. 17.30: Højmesse på polsk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top