Annonce
Elevråd fra Korsager Skole besøgte Københavns Rådhus
Laura-Rosenvinge-og-Korsager-skole.jpg
Foto: Privat
Laura Rosenvinge fra Socialdemokraterne viste forleden elevrådet fra Korsager Skole rundt på Københavns Rådhus, hvor hun i november sidste år blev valgt ind i Borger-repræsentationen

24-årige Laura Rosenvinges politiske karriere tog sin spæde begyndelse i elevrådet på netop Korsager Skole. Her oplevede hun, hvordan det kan gøre en forskel at blande sig, hvis man ønsker at ændre på tingene.
-Jeg oplevede hurtigt, at politik er sjovt, og at det rent faktisk var muligt at få nogle ting igennem, og at jeg kunne være med til at gøre en forskel, fortæller Laura.
Nu, ti år efter hun selv var elevrådsformand på Korsager Skole, viser hun det nuværende elevråd rundt på Københavns rådhus. Elevrådet var hvor Laura startede sin poli­tiske karriere som formand, og hun blev så grebet af politik, at hun meldte sig ind i DSU, da hun gik i 8. klasse.
– Det er vigtigt, at vi sørger for at give vores unge mennesker i Brønshøj/Husum blod på tanden til at tage ansvar, så de får lyst til at kæmpe for bedre forhold for bydelen. Derfor var det også rigtig dejligt at møde det nuværende elevråd på Korsager Skole og høre, hvad de er optagede af. Specielt lige nu var de optagede af at få lavet loungen bedre på skolen, så der kan komme flere siddepladser – det er fedt at mærke deres engagement, fastslår Laura.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top