Annonce


Fire point til Hvepsene
Hvepsene.jpg
Jamil Faerrington bærer på en tilfreds Oscar Buch efter en Brønshøj-scoring mod Marienlyst. Foto: Christian Ove Carlsson
Brønshøj fik uafgjort i Slagelse, men hentede en sejr i midtugekampen mod Marienlyst

Efter første halvdel af 2. division øst er Brønshøj Boldklub placeret på andenpladsen med 22 point. Middelfart overtog førstepladsen fra Brønshøj med en sejr på 4-0 over B93. Brønshøj spillede søndag 2-2 mod Slagelse i den vestsjællandske by.
Brønshøj var bagud to gange. Først bragte Jakob Skovgaard Larsen hjemmeholdet på 1-0 efter seks minutters spil. Minuttet efter udlignede Kevin Bechmann Timm på Simon Richters veltilrettelagte yderside. Et kvarter før pausen bragte Jacob Pind Slagelse på 2-1. Det blev 2-2 efter knap en times spil. Igen stod Richter for oplægget, Simo Sharif pressede sjællænderne, og Mads Rønne vendte rundt og udlignede. Hvepsene havde 13 minutter før tid bolden i mål, men scoringen blev noget uldent underkendt for offside.

Fire mål
Den udsatte midtugekamp mod Marienlyst blev spillet i onsdags i Tingbjerg. Med en sejr på 4-2 erobrede Brønshøj midlertidigt førstepladsen, inden Middelfart tilbageerobrede den.
Før pausen var det Mads Rønne og Jamil Faerrington, der stod for målene. Efter pausen øgede Mads Rønne og Oliver Lassen til hhv. 3-1 og 4-1, inden Marienlyst fik pyntet på resultatet.
I den kommende weekend står Brønshøj over, fordi Simon Richter og Dawda Ngum spiller landskamp for Gambia. Hvepsenes næste kamp er den 20. oktober mod HIK på udebane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top