Annonce
Forfatteraften med Lasse Holm
Tirsdagscaféen på EnergiCenter Voldparken tirsdag den 23. oktober, kl. 19 afholdes i vikingernes tegn

Der er besøg af den anmelderroste forfatter Lasse Holm, der vil komme og fortælle om sine skønlitterære bøger der omhandler vikingetiden.
Lasse Holm har af flere anmeldere fået stor ros for at hans bøger er gennemresearchet, og særdeles spændende for personer med interesse for vikingerne, sagnhistorien og nordisk mytologi. Hans bøger er skønlitteratur men for kendere er der mange små detaljer der bygger på faktuelle forhold i vikingetiden.

– Jeg finder først og fremmest min inspiration i historiebøgerne. Det er meget vigtigt for mig, både som forfatter og som ivrig læser af historiske romaner, at bøgerne er historisk korrekte. Detaljerne – beskrivelser af klædedragter, boligforhold osv. skal stemme overens med det, vi ved om den historiske periode, hvor handlingen foregår, siger Lasse Holm.

Det er derfor en unik mulighed for at komme og møde Lasse Holm, hvis man kender til hans bøger eller interesserer sig for tid med sagn og myter. Lasse Holm vil først fortælle om sine bøger, hvorefter der kan stilles spørgsmål fra publikum.

Tirsdagscafe hver uge
Tirsdagscaféen drives af frivillige og er et nyt koncept på EnergiCenter Voldparken, hvor frivillige i årets mørke måneder åbner op for hygge og samvær for lokalområdet i pop up-caféen. Der bydes på brætspil, litteratur, quizzer og masser af musik. De frivillige sørger for god stemning og salg i caféen, og der er plads til hele familien, alle vennerne og naboen.

På første tirsdagscafe tirsdag den 23. oktober, har cafeen åbent fra kl. 16.30 og foredraget med Lasse Holm starter kl. 19. Det sker på EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65.

Billet til foredraget kan købes på energicenter.dk

Forfatteren Lasse Holm. Foto: presse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top