Annonce
Noble mænd på motorcykler
gentlemenride1.jpg
Det handler rigtig meget om ekvipering, hvilket skyldes, at oprindelsen til DGR skal findes hos en flok australske bikere, som fik lyst til at skabe fokus på, at alle bikere ikke er “bad guys”. Derfor besluttede de, tilbage i 2012, at tage deres mest “dapper” outfit på og køre en tur. Foto: Pressefoto
Der var masser af snoede moustacher og velsiddende jakkesæt da Fa. Moto-Sport på Degnemose Allé 4 for 3. år i træk inviterede til morgenmad inden dette års Gentlemans Ride i hovedstaden

Distinguished Gentlemans Ride, som velgørenhedsarrangementet hedder, fik en fin start i bydelen forleden.

DGR opstod oprindeligt i Perth, Australien i 2012, og det blev besluttet, at de indsamlede penge skulle benyttes til forskning i prostata cancer. Da en af arrangørerne senere begik selvmord, blev man opmærksom på, at mænd er langt mere disponerede for selvmord og selvmordsforsøg end kvinder, hvorfor forskning i mænds mentale sundhed kom med på programmet.

Udaf 520 motorcyklister , der cruisede rundt i København deltog de 120 fra Fa. Moto-Sport i Brønshøj.

-Vi samlede omkring 800.000 kroner ind og vi er dem, der samler flest penge ind på verdensplan. Det er en rigtig sjov måde at samle penge ind på, fortæller Christoffer Andersen, der til dagligt er sælger hos Fa. Moto-Sport i Brønshøj.

De danske arrangører har engageret sig meget i indsamlingen og i det videre forløb. Planen er at man vil lave samtalegrupper, så man kan nå ud til flere mænd, der har det psykisk dårligt.

– Gentlemans Ride er kommet for at blive. Alle kan deltage, det kræver bare, at man er indehaver af en motorcykel – eller finde en, hvor man kan få lov til at sidde bag på, fortæller Kristoffer Andersen.

For 3. år i træk inviterede Fa. Moto-Sport på Degnemose Allé 4 til morgenmad inden dette års Gentlemans Ride. Pressefoto

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top