Annonce


Nomerne kommer!
Nomerne-1.jpg
Nomerne kommer til EnergiCenter Voldparken i efterårsferien. Foto: Privat
Bevægelseslege og fortællinger for børn forenes når Husum Bibliotek inviterer til nomertræning inspireret af billedbøgerne om Nomerne. Børneeventet foregår i efterårsferiens uge 42

Nomerne, de kendte heltefigurer fra Jan Kjærs billedbøger, kommer til live i EnergiCenter Voldparken i efterårsferien. Gennem fortælling, bevægelse og kreativ aktivitet får børn ledsaget af voksne selv mulighed for at digte videre inden for bøgernes fantasifulde univers.
På dagen introducerer Prinsesse Ziska til de forskellige nomertyper: kriger, rytter, opfinder, magiker, helbreder og mad-nom som børnene kan spille rollen som. Børnene laver enkle bevægelseslege med prinsessen og nomer-masker. Træningen sluttes af med at barnet får et nomer-diplom med hjem.
Det er idrætspædagog Lise Steffensen og forfatter/tegner Jan Kjær der har udviklet konceptet leg-en-bog.

FAKTA
Arrangør: Husum Bibliotek
For børn fra 5-8 år + en voksen pr. barn
Tid: Mandag den 15. oktober og tirsdag den 16. oktober. Kl. 10.00-11.30
Sted: Hallen, EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj
Pris: Gratis men børn skal komme i selskab med en voksen
Tilmelding: huarrangement@kff.kk.dk
Læs mere: www.tigertraening og www.jankjaer.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top