Annonce
Point til Union
Førte 2-0 mod TFC Odsherred, men måtte med 2-2

Efter to nederlag i træk uden scoringer fandt Union igen vej til nettet i Danmarksserien. I den svære udekamp mod TFC Odsherred i Vig bragte Mike Poulsen det røde hold foran 1-0 efter små 10 minutter, og omkring den halve time øgede Uffe Troensegaard til 2-0.

Føringen holdt det 73. minut, hvor Can Bardak reducerede, og tre minutter senere udlignede han til slutresultatet 2-2.

Union slutter efterårssæonen på lørdag kl. 13, hvor topholdet FA 2000 kommer på besøg på Genforeningspladsen. I den første kamp

mellem de to klubber vandt Union med 5-0. Det store nederlag var noget af en øjenåbner for Frederiksberg-mandskabet, der vandt de følgende syv kampe og scorede ikke færre end 30 mål i disse kampe. I weekenden tabte FA 2000 så igen. Hjemme tabte man til Ledøje-Smørum. FA 2000 scorede tre mål, men gæsterne scorede fire gange.

Det bliver i hvert fald spændende at følge kampen. Med en sejr kan Union bringe sig tilbage i kampen om oprykning til 2. division.

Seriebold
I serie 1 fik Fix’ herrehold også

en ordentlig ”snitter”. I Valby Idrætspark tabte man med 0-5 til FC Udfordringen. Fix er placeret midt i rækken og spiller efterårssæsonens sidste kamp på næste lørdag den 10. november kl. 13 hjemme mod Jægersborg.

Boldklubben Stefan spillede i serie 2 1-1 på udebane mod FC Nyhavn. Jesper Rosing scorede for Stefan. Sæsonens sidste kamp spilles på kunstgræsset foran Grøndal Multicenter næste lørdag kl. 13 mod Frederiksholm Sydhavnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top