Annonce
REMA 1000 på vej til Husum
Rema.jpg
Frederikssundsvej 256 - her kommer REMA 1000. Foto: ef
Der arbejdes netop nu på, at den norske discountkæde REMA 1000 kan åbne ny butik på Frederikssundsvej 256. Efter planen skal åbningen ske i november/december i år. Det oplyser administrerende direktør Jan Poulsen til Brønshøj-Husum Avis.

Butikken indrettes i dele af bygningen, der tidligere husede Autogummilageret og i dag autoværkstedet QuickPot. Byggetilladelsen til etablering om ombygning er givet, og butikken bliver op ca. 1.000 kvadratmeter.
Den første REMA 1000 i Danmark åbnede i 1994, og i dag er der flere end 300 butikker. Kædens mål er, at der i løbet af en årrække er 400 REMA 1000 butikker i Danmark. Tallet 1000 refererer til et tidligere mål om at have 1000 varenumre – noget der senere er klart overgået. Alle Rema 1000 butikker drives i dag på franchisebasis. Det betyder blandt andet, at købmanden i den enkelte REMA 1000 butik er selvstændig og står med rettigheder og pligter i forhold til fx franchisegiverens forretningsnavn og forretningsmetode. McDonald´s og 7-Eleven drives ligeledes på franchisebasis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top