Annonce


Repair Café Brønshøj
repaircafe.jpg
Reparationscaféen er altid på udkig efter frivillige ”fiksere”, som vil stille deres evner til rådighed. Hvis man er en af dem, så kan man kontakte Kulturhuset Pilegården på mailen metteb@kff.kk.dk eller telefon 27 15 68 43. Foto: Pressefoto
Jo, den er god nok. Pilegårdens reparationscafé er blevet en del af det nationale netværk Repair Café. Missionen er dog den samme: at puste nyt liv i defekte ting og sager

Repair Cafe er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle tilbyder lokale borgere, at reparere genstande som for eksempel tøj, elektronik, smykker, eller møbler uden betaling. Samtidig bliver folk hjulpet til selv at lære at fikse tingene selv. Alle reparationscaféerne er båret af frivillighed og fællesskab.

Foreningen Repair Cafe Danmark afholder ikke selv repair Cafeer, men er en sammenslutning af de mange lokale reparationscaféer, som vil ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen. På længere sigt vil foreningen bag netværket også meget gerne påvirke lovgivningen, så ting i højere grad bliver produceret med mulighed for reparation.

I Repair Café Brønshøj er der tidligere blevet repareret alt lige fra cykler, el-værktøj, lamper, tøj, børnenes legetøj, mekaniske sager og simpel elektronik. Næste gang er mandag den 29. oktober kl. 17-19 og herefter igen mandag d. 26. november og mandag den 28. januar i samme tidsrum. Det foregår i garagen i baghaven bag Kulturhuset Pilegården på Brønshøjvej 17.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top