Annonce
Rigtige mænd hos Din Tøjmand
IMG_1895.jpg
1. manden hos Mik M, Dennis Arildtoft, th., sammen med en af de rigtige mænd, der modtager sit honorar. Foto: ps
Tøjkæden dropper modellerne

I løbet af efteråret vil man hos Din Tøjmand, Mik M på Frederikssundsvej, ikke kunne finde nogen modeller i forbindelse med kædens markedsføring. Dette skyldes, at Din Tøjmand har droppet modellerne og i stedet har brugt 6 helt almindelige mænd.

De 6 RIGTIGE MÆND er blevet udvalgt gennem en åben rekrutteringskampagne, hvor man både via facebook og dintojmand.dk har kunnet tilmelde sig. Det store felt blev derefter skåret ned til 20 potentielle kandidater, og i sidste ende blev der udvalgt 6 mænd, som altså er ansigterne udadtil for Din Tøjmand fra august og frem til årets udgang.

Derfor rigtige mænd
– Vi mener jo selv, at vi i vores butikker servicerer de ”rigtige” danske mænd, og af netop den årsag vil vi gerne være lidt mere i øjenhøjde med vores kunder i kommunikationen udadtil. Og da vi er i en tid, hvor vi som mennesker søger og vægter indhold, også i reklamer, frem for klassiske, polerede reklamesøjler og modeller, syntes vi tiden var inde til at give dette projekt et skud. På den måde kan det måske også være lidt nemmere at relatere til, fortæller Dennis Arildtoft, der er 1. mand i Mik M.

Forretningen har for nylig været gennem en total nyindretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top