Annonce
Tid til vaccination
COLOURBOX1208843.jpg

Doctors at a vaccination to a patient

Vaccinationen gives normalt i musklen på siden af overarmen. Foto: Colourbox
Udvalgte grupper kan nu blive gratis vaccineret mod influenza

En vaccination mod influenza giver ikke fuld beskyttelse mod sygdommen, men vaccinen beskytter de fleste mod alvorlig sygdom, hvis man bliver smittet. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb er større, jo ældre man er.
Tilbuddet om gratis vaccination gælder alle borgere, der er fyldt 65 år eller som fylder 65 i år. Det er et krav, at man har fast bopæl i København. Også andre grupper af borgere tilbydes gratis vaccination. Det drejer sig om borgere, hvor en kraftig influenza indebærer risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Det er fx borgere med kroniske lungesygdomme, diabetes 1 eller 2 og personer med svær overvægt.
Vaccinens effekt holder cirka et halvt år, og man er ikke beskyttet mod influenza, selvom man har haft sygdommen før. Er man syg med feber, bør man vente med at blive vaccineret. Der kan ikke bestilles tid til vaccination.
Der er mange steder i Brønshøj-Husum man kan møde op for at blive vaccineret. Det er blandt andet på udvalgte tidspunkter i Kulturhuset Pilegården, EnergiCenter Voldparken, Brønshøj Apotek samt Husum Bypark Apotek. Endvidere er der grats vaccination på Linde Apoteket og Husum Apotek i hele åbningstiden.
Endelig kan man møde op i Sundhedshus Vanløse frem til den 19. oktober eller hos sin egen læge.
Har man svært ved at færdes ude, kan man blive vaccineret i eget hjem.

Fakta
Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led, hovedpine og feber.
Varer normalt tre til fem dage.
Særlig udbredt i vinterhalvåret.
Virus spredes gennem luften ved menneskeligt samvær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Brønshøj-Husum Avis
www.bha.dk
Top