Annonce
Det sker i kirken uge 48
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Fredagscafé på tærsklen til advent
Fredag den 30. november, kl. 14 er der igen åbent i Bellahøj Kirkes fredagscafé, hvor man mødes under hyggelige former, og i denne uge er der tilmed en liflig duft af advent og jul over caféen. Det nye kirkeår og den tilstundende højtid bydes velkommen med et potpourri af sange, historier og lækkert bagværk, der skylles ned med den berømte Bellahøjkaffe. Sognepræst Peter Møller Jensen, der denne gang er vært i fredagscaféen, har lovet at diske op med en fortælling om en lille engel – og det vil nok give anledning til at uddybe hvad det egentlig er for noget med de dér engle. Der er gratis adgang til arrangementet, dog koster traktementet 20 kr.

Gudstjeneste for ældre
Bellahøj Kirke har tilrettelagt en gudstjeneste for ældre fredag den 30. november, kl. 14. For at gøre det nemt at deltage, vælger sognepræsten Johanne Haastrup kendte salmer, så man nemt kan synge med. Man behøver heller ikke rejse sig op, når præsten læser op fra bibelen og hun kommer rundt til den enkelte med nadver, så alle kan blive siddende under hele gudstjenesten.
Hvis man gerne vil deltage, men er dårligt gående, kan der bestilles kirkebil ved at ringe til kirketjenerne på tlf. 24 62 19 30 senest kl. 13 dagen før.

Varm i den kolde tid
Bellahøj Kirkes Strikkecafé sælger masser af huer og vanter til den kolde vintersæson på lørdag den 1. december fra kl. 14-16. Det er også muligt at købe en fin lille bamse, varme sokker og miljøvenlige bomuldsklude. Overskuddet fra salget går til sognets menighedspleje. Menighedsplejen deler hvert år julehjælp ud til familier i sognet, der ikke har råd til at fejre jul.

Gospel Unusual synger julen ind
Der afholdes julekoncert med Gospel Unusual onsdag den 5. december, kl. 19.30 i Bellahøj Kirke. Hvis man ikke allerede er i julestemning, kommer man det helt sikkert, når kirkens gospelkor under ledelse af Katharina Baetz og pianist Henrik Mikkelsen synger julen ind med klassiske og moderne arrangementer af kendte julesange. Der er fri entré til julekoncerten. Efter koncerten vil der være mulighed for at købe kaffe/te & æbleskiver.

Musikalsk legestue
Der afholdes musikalsk legestue lørdag den 1. december, kl. 10-12 i Husum Kirke. Den første lørdag i måneden kl. 10-12 slås kirkedørene op, så de 1-4-årige kan synge, danse, spille musik og lege sammen med deres voksne. Organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup slår tonen an, og formiddagen rundes af med brød, frugt, te, kaffe, fri leg og snak. Der er nu igen blevet plads til nye familier på holdet. Tilmelding sker på www.husumkirke.dk. Legestuen er gratis.

Gud & Gaffel i Husum
Gud & Gaffel om advent torsdag den 29. november, kl. 17 i Husum Kirke. Sognepræst Bettina Birk Jensen holder sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf gudstjeneste for børn og familier, for unge, enlige og gamle. Denne gang, på trappen til december og den søde forventningsfulde juletid, skal det handle om advent. Og det er fællesspisning og hygge. Gratis og uden tilmelding.

De 9 læsninger
Husum Kirke tager forskud på julen med den traditionsrige gudstjeneste ”De 9 læsninger” tirsdag den 4. december, kl. 19, hvor Bibelens frelselsesdrama belyses gennem ni skønsomt udvalgte bibeltekster, garneret med smukke salmer. Voksenkoret synger under ledelse af Kirsten Thorup, og sognepræst Iben Hornshøj Sørensen deltager. Aftenen rundes af med kaffe og kage.

1. søndag i advent med julestemning
Søndag den 2. december, kl. 10 er der mulighed for at komme i julestemning til højmessen i Husumvold Kirke. De modige konfirmander hjælper til, og Dansk Vandrelaugs Sangkor, som øver i kirken, synger med og giver med deres stemmer og humør ekstra kraft til juleglæden, når sognepræsterne Stig Boel og Line Bjørn Hansen holder gudstjeneste. Bagefter er der æbleskiver, saftevand og kaffe til alle.

Gudstjenester uge 48:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Fredag 30/11, kl. 13.30: Gudstjeneste for ældre
v/ Johanne Haastrup
Søndag 2/12, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 2/12, kl. 10:
Højmesse v/ Peter Nejsum

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Torsdag 29/11, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen
Søndag 2/12, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Nikolaj Hartung Kjærby
Tirsdag 4/12, kl. 19:
De 9 læsninger
v/ Iben Hornshøj Sørensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 2/12, kl. 16:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll
Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Torsdag 29/11, kl. 18:
Forventningsgudstjeneste
v/ Stig Boel
Søndag 2/12, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel og Line Bjørn Hansen

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 2/12, kl. 10.30:
Familiegudstjeneste
v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 2/12, kl. 11:
Højmesse
Søndag 2/12, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 2/12, kl. 10:
Højmesse v/ Morten Miland Samuelsen og Lars Oliver Stuhr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top