Annonce


Det sker i kirken
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Koncert i Tingbjerg Kirke
Duoen Jes Holtsø og Morten Wittrock giver koncert i Tingbjerg Kirke tirsdag den 27. november, kl. 19. De har spillet sammen siden 2009 og repertoiret er dansksproget soul-, rock- og bluesmusik.
Duoen spiller hen mod 50 koncerter om året i Danmark, men også i Tyskland har Holtsø & Wittrock et stort publikum. Dette kan til dels tilskrives tyskernes kærlighed for filmene om Olsen Banden, hvor den unge Jes Holtsø blev landskendt, da han spillede Børge.

Morgensang i Husum Kirke
Der er igen morgensang og andagt i Husum Kirke torsdag den 22. november, kl. 9-10. Denne gang med sognepræst Bettina Birk Jensen. Alle opfordres til at komme og synge med. Det skulle give en fantastisk start på dagen. Der rundes af med hygge og morgenbrød indtil kl. 10.

Ord & Musik
Den 11. november, kl. 11 var det præcis 100 år siden, at 1. Verdenskrig endte. Husumvold og Husum Kirker har på forskellig vis i løbet af året markeret 100-året, og kirkerne runder sammen af med et Ord & Musik arrangement i Husumvold Kirke søndag den 25. november, kl. 16, der markerer 100-året for Polens genopståen efter 1. verdenskrig. Ensemble Triplum fra Krakow spiller polske nationale og patriotiske sange; fra 1200-tallets religiøse hymner til 1800-tallets kampsang, der blev Polens officielle nationalsang. Imellem værkerne fortæller organist Eva Maria Jensen om de begivenheder i polsk historie, som de præsenterede sange knytter an til. Fri entré.

Sorggruppe i Brønshøj Kirke
Præsterne ved Brønshøj Kirke tilbyder et gruppeforløb for dem, der har mistet en nær pårørende, en ven eller en kollega. Første gang er fredag den 30. november, kl. 9-11 i Sognecenteret på Præstegårds Allé 5. – I sorggruppen vil vi forsøge at skabe et rum, hvor vi sammen kan forholde os til både sorgen og de nye livsvilkår, som det at miste medfører, siger sognepræst Peter Nejsum. Sorggruppen vil bestå af 6-9 voksne, og mødes hver anden fredag otte gange i alt. Det er gratis at deltage, men tilmelding skal ske til Peter Nejsum på 3031 4925 eller på e-mail pene@km.dk.

Fredagsmøde i Husumvold Kirke
Fredag den 23. november kl. 10-12 afholdes morgenandagt og Fredagsmøde i Husumvold Kirke, hvor temaet er revy. Husumvold Kirkes barytonsanger, Lau Frederiksen, og frivillig Evy Carstens inviterer sammen med Husum Kirkes organist, Frank Jarlsfelt, og sognepræst Stig Boel til en formiddag i revyens tegn. Der vil være både musik og fortælling.
Fredagsmødet er hyggeligt samvær suppleret med aktuelle og nærværende foredrag, fællessang og personlige erindringer. Der startes med en kort andagt i kirkerummet kl. 10.

En aften i Bellahøj Kirke med messe, middag og musik
På lørdag den 24. november, kl. 16 byder Bellahøj Kirke på det populære lørdagskoncept, hvor messe, middag og musik går op i en smuk treklang. Aftenen begynder med den rytmiske gudstjeneste, Bellahøjmessen, hvor sognepræst Peter Møller Jensen medvirker sammen med kirkens dygtige musikere.
Bagefter er der dækket op til lørdagsmiddag, og så afrundes arrangementet kl. 19 med en intim koncert med bandet Kloster, hvis hovedmand, Mikael Rahbæk Andreasen, er fast knyttet til Bellahøj Kirke som guitarist og sanger. Ved koncerten i Bellahøj Kirke vil Kloster optræde som en kvartet bestående af amerikanske Sarah Hepburn, norske Solrun Stig, Jakob Brixen og Mikael Rahbæk Andreasen. Der er gratis adgang – og man er velkommen til at nøjes med at komme kl. 19 til koncerten.

Gudstjenester uge 47:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Lørdag 24/11, kl. 16:
Lørdagshøjmesse
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 25/11, kl. 10:
Højmesse
v/ Iben Palle Hansen
Søndag 25/11, kl. 17:
Skumringsgudstjeneste
v/ Mia Lund Rao, Tema:
Tove Ditlevsen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 25/11, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 25/11, kl. 10:
Højmesse v/ Stig Boel
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 25/11, kl. 10.30:
Kirkebrunch
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 25/11, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 25/11, kl. 11:
Højmesse
Søndag 25/11, kl. 17.30: Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 25/11, kl. 11:
Højmesse på engelsk
v/ Lars Oliver Stuhr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top