Annonce


Fik ikke noget i Nexø
Husum Boldklub kunne heller ikke sætte NB Bornholm på plads

De fleste kendere af Københavnsserien er af den overbevisning, at Husum Boldklubs nuværende mandskab har potentiale til at begå sig i Danmarksserien. Derfor det også ærgerligt, at den dårlig afslutning på efterårssæsonen ødelægger helhedsindtrykket. Husum førte KS over ni runder og var ubesejret, men i de sidste fire kampe tabte man de tre.

Det sidste nederlag fulgte i den udsatte kamp mod NB Bornholm. Kampen blev spillet i lørdags. Og selv om den oprindelig bustur til Bornholm blev aflyst, var der alligevel mange Bulldogs-fans, der i egne biler tog til Nexø.

NB Bornholm vandt med 3-1 og er nu ubesejret i 27 hjemmebanekampe i træk. Hjemmeholdet kom på 1-0 efter 13 minutter på en lang bold, der blev til en friløber.

Husum udlignede fem minutter efter pausen. Helt fra egne rækker spillede man bolden igennem til mål. Rasmus Rosenberg afdriblede fire-fem mand i en hård sprint, afsluttede selv, bornholmernes målmand halvklarede og Mathias Frydensbjerg kunne udligne med en blød inderside. Et flot mål.

Bare syv minutter senere kom NB Bornholm på 2-1 på et hovedstød efter hjørnespark, og med 18 minutter igen blev det 3-1.

Husum overvintrer på tredjepladsen. Nr. 1 rykker direkte op i DS, nr. 2 skal spille oprykningsspil.

Midterplaceringer
I serie 1 sluttede Boldklubben Fix af med et nederlag på hjemmebane mod Jægersborg, der vandt 2-1. Niels Jakobsen bragte Fix på 1-0 efter en times spil, men et minut før tid scorede Jægersborg sejrsmålet. Fix overvintrer på niendepladsen.

Boldklubben Stefan spillede 3-3 i efterårets sidste kamp mod Frederiksholm/Sydhavnen. Christopher Carlsen scorede et enkelt og Frederik Skyum Arnedal to mål. Syv minutter før tid udlignede Frederiksholm. Stefan er nr. 8 i serie 2, når forårssæsonen starter til marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top