Annonce
Flot afslutning af Husum
Husum Boldklub havde problemer mod Føroyar, men trak fra til sidst og vandt 5-2

Det var ikke helt let for Husum Boldklubs spillere at køre sejren hjem mod Føroyar på en af Kløvermarkens kunstgræsbaner. Omkring 15-20 minutter før tid var stillingen 2-2, men da så Husums topscorer Michael Bo Eriksen lynede, da han i venstre side af feltet pludselig modtog bolden og bragte sit hold på 3-2 med den ene af sine tre kasser, og så var det som om, at det hele løsnede sig for Husum-spillerne.

Før kampen var fløjtet af havde Husum scoret endnu to mål, så sejren kom til at lyde på 5-2. På lørdag slutter efterårssæsonen i Nexø på Bornholm. Der står meget på spil. Hvis Husum vinder, rykker holdet op på den førsteplads, som klubben har indtaget med stor selvfølgelighed det meste af sæsonen. Men det bliver ikke let.

NB Bornholm har nemlig ikke tabt de seneste 26 hjemmekampe i Københavnsserien! Sidste nederlag var mod KB den 15. oktober 2016…

Kampen steeames live på nettet og kan fra kl. 14 ses i Husums klubhus på Nordrupvej.

1 kommentar om “Flot afslutning af Husum”

  1. Mikkel siger:

    Mikkel Bo Eriksen 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top