Annonce
Foredrag om kreditforeningslån
Ib-Jakobsen.jpg
Brønshøjborgeren Ib Jakobsen stiftede i 2003 virksomheden Status, der vil hjælpe boligejere med overvågning og omlægning af realkreditlån. Foto: presse
Tirsdag den 13. november, kl. 19 holdes i Pilegården oplæg om kreditforeningslån – og hvordan man vælger lån

Ib Jakobsen er brønshøjborger og stifter af virksomheden Status, der siden 2003 har hjulpet boligejere med overvågning og omlægning af realkreditlån. Nu giver han bydelens boligejere mulighed for en gratis, udførlig og let forståelig gennemgang af de forskellige lånemuligheder. Når denne første åbne præsentation holdes i Brønshøj, er det fordi der i området findes mange boligejere, der formentlig kan have fordel af at benytte den metodik, som Status har udviklet.

Informationsmødet er gratis og forventes at vare ca. 1,5 time. Tilmelding kan ske på 33 13 79 50 eller info@status-kbh.dk. Som optakt til præsentationen kan man på www.statusdanmark.dk se en kort infofilm.

Klarhed på et uoverskueligt marked
– Det vrimler med kreative og uoverskuelige lånetyper. Men kun det klassiske fastforrentede 30-årige obligationslån opfylder boligejernes mest almindelige ønsker:1) Ydelsen stiger aldrig, 2) Boligejeren har fordel af såvel rentestigninger som rentefald og 3) Friværdien forringes ikke, siger Ib Jakobsen.

– Mange boligejere – og medier – fokuserer kun på renten og den aktuelle månedlige ydelse. På den baggrund vælges ofte et flexlån, som ser attraktivt ud med lav rente og ydelse. Men der er en betragtelig risiko ved flexlån, advarer Ib Jakobsen. – For en rentestigning betyder ikke blot, at den månedlige ydelse stiger. Det betyder også, at friværdien reduceres, eller måske helt forsvinder. Denne mekanisme kræver en omhyggelig forklaring – for ikke at sige undervisning, tilføjer han.

Intensiv overvågning giver skarpe omlægninger
– Vi betragter hver enkelt omlægning i et større perspektiv og placerer lånet således, at det altid vil give boligejeren fordel uanset renteudviklingen. Vi har et begrænset antal kunder til hver rådgiver og kan derfor overvåge alle lån intensivt – i modsætning til banker og kreditforeninger, som umuligt kan pleje alle deres titusindvis af kunder med samme omhu, slutter Ib Jakobsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top