Annonce
HSK vandt 13 medaljer ved DM
HSK svømmede det bedste DM på kortbane nogensinde

I alt blev det til 13 medaljer til Hovedstadens Svømmeklub ved kortbane-DM i forrige weekend. Tre af guld, fem af sølv og fem af bronze. Herudover bliver klubben sammenlagt tredjebedste klub ved DM i den uofficielle pointkonkurrence.

Hovedstadssvømmere fik indtaget den nye fine svømmehal i Vejle på fornemste vis. Klubbens svømmere leverede således det bedste DM resultat i klubbens historie. Klubben markerer sig nu efter seks års eksistens og udvikling, som en landets bedste seniorklubber.

Maria Grandt blev med sine fem medaljer den helt store medaljesluger. Hun vinder tre af guld og to af bronze. Herudover vinder damerne hele tre holdkapmedaljer, en af guld, en af sølv og en af bronze.

Cheftræner Olaf Wildeboer siger om stævnet: – Jeg er lidt overrasket over, at vi præsterer så godt lige nu. Højdetræningslejren har helt sikkert givet et godt boost, men svømmerne har virkelig haft en positiv attitude under stævnet.

Næste store begivenhed er DM for hold som svømmes 14.-16. december i Birkerød.

HSKs medaljesluger i Vejle, Maria Grandt. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top