Annonce


Klienterne i højsædet
mano2.jpg
-Vi er meget i øjenhøjde med vores klienter og jeg forklarer altid, hvad jeg er igang med, fortæller Mano, der i dagens anledning havde en klinikassistent i stolen. Foto: DB
Det er ikke blot flotte nye tandlægestole og en lækker arkitekttegnet klinik, der gør Husum Torv Tandlægecenter til noget helt speciel. Ejeren og tandlægen Mano Khalilipour er tandlæge helt ind til benet og gør sit ypperste for, at klienterne skal føle sig trygge

Han oser af ro og venlighed, mens han viser rundt i sin tandlægeklinik. Der er tænkt på den mindste detalje. Det er nemlig vigtig for Mano, at klienterne kan lægge sig trygt i stolen og at hans ansatte har et godt arbejdsmiljø. Udover at hver klink er indrettet i hver deres farve og med kunst af den lokale kunstner Susse Volander, så er frokoststuen indrettet med en massagestol og i kælderen er der fitnessrum til de ansatte.

-Kom, lad os gå ind på en af klinikkerne, for personalet skal have ro til at spise, siger Mano Khalilipour, der har 8 ansatte og omkring 2500 klienter, som kommer hos ham på Frederikssundsvej 322B.

Kvalitet og respekt for tænderne
Mano arbejder mange timer og har åben i sin klinik mandag til torsdag fra 8-18 og fredag fra 8-13.

-Jeg har utrolig høj respekt for tænderne. Jeg ville kunne sove roligt om natten. Man skal have kvalitet og hjerte med, ellers har man ikke glade patienter. Det er utrolig vigtig for mig og det er også den bedste reklame, man kan få, fastslår Mano med et smil.

Arbejder med tandlægeskræk
Mano overtog klinikken for ti år siden. Dengang lå den på første sal i naboopgangen, men da Danske Bank lukkede deres filial på Frederikssundsvej overtog Mano lejemålet, som ligger helt fantastisk. Lige udenfor kører busserne og man kan gå lige ind fra gaden.

-Der var et stort behov for vores klienter om, at vi skulle rykke ned i stueetagen. Der var ingen elevator, så det er dejligt, at klienterne nu kan komme ind fra gaden om det er med rollator eller i kørestol, fortæller Mano, og tilføjer:

– Jeg kan mærke, at der også er kommet mange vinduesshoppere. Mange kommer først hos tandlægen, når det gør ondt, men vi har alligevel oplevet, at folk kommer ind fra gaden, når de ser, at der ligger en tandlæge, hvor man kan gå lige ind. Vi oplever ofte folk med tandlægeskræk og dem tager vi os ekstra god tid til. Vi er ikke fortravlede. Vi gør meget ud af at fortælle klienterne om, hvad der skal ske. De prøver f.eks. at ligge i tandlægestolen, lytte til den beroligende musik og så er det dem, der styrer og siger stop, fortæller Mano, der elsker sit fag

Tandlægeskræk
52 årige Mano Kahlilipour er født i Iran og kom til Danmark som 17-årig. Hans egen indgang til tandlægefaget startede, fordi han selv havde tandlægeskræk. Derfor tænkte ham meget over, hvordan han kunne sørge for at flere kom til tandlægen inden, det for alvor blev dyrt og smertefuldt.

Hvordan skulle klienterne tages og hvordan skulle de føle sig trygge? Den opskrift har Mano fundet og man er da heller ikke i tvivl om, at han brænder for hver en time han er i klinikken. Mano blev færdig som tandlæge for 12 år siden. I flere år arbejdede han som funktionær og tolk, men så tog han først en HF eksamen og gymnasial suppleringskursus, så han kunne blive optaget på tandlægehøjskolen.

-Jeg har boet i Tingbjerg og elsker Brønshøj og Husum. Jeg kender det hele så godt herude, fortæller Mano, der også oplever en kæmpe opbakning til ham og personalet og føler sig taget godt imod af de lokale.

Tandlæge Mano Khalilipour har været tandlæge i 12 år og er lokal. Han kommer fra Iran, men har boet hele sin ungdom i bydelen. Foto: DB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top