Annonce


Landskabsmalerier om klodens tilstand
Plastic_planet.jpg
Det klassiske landskabsmaleri får en kritisk røst i kommende udstilling i Kulturhuset Pilegården. Foto: Inge Lise Busacker
Tirsdag den 4. december kl. 17-19 er der fernisering i Pilegården på den lokale billedkunstner Inge-Lise Busackers nye udstilling om vores fælles natur

Inge-Lise bor i Brønshøj, men er født og opvokset på Fanø. Her har naturen som et æstetisk åndehul spillet en stor rolle for hendes opvækst.
Udstillingen Plastic Planet tager da også ved første blik udgangspunkt i hendes landskabsmalerier. Men den røde tråd ved værkerne sender blikket videre til små bokse, som gør beskueren opmærksom på mennesket indflydelse på naturen.

Med udstillingen ønsker Inge-Lise at lade beskueren nyde naturens skønhed og beroligende effekt for derefter at sætte fokus på konsekvenserne af vores forbrug af blandt andet plastik, som en reel trussel mod vores blå planet. Hun ønsker også at bidrage til dialogen om jordens tilstand og at engagere beskueren i at værne om vores fælles natur.

Inge-Lise Busacker er billedkunstner, og har udstillet siden 1983. Hun er uddannet lærer med speciale i billedkunst samt studier i visuel kommunikation og billedkunst fra DPU samt elev af Allan Stabell.

Inge-Lise arbejder både med traditionelt maleri og mixed media, hvor hun blander forskellige teknikker og materialer for at opnå forskellige visuelle udtryk.

Musikalsk indslag
Ferniseringen byder også på musik af Eva Arnby, som underholder med sine egne sange i selskab med Isabel Orihuela.

Udstillingen er kurateret af Charlotte Lahn Pedersen og Anette Andersen.

Der er fri entré og udstillingen kan ses hele december og januar i Pilegården.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top