Annonce


Nu nedrives Husums klubhus
Den 26. november starter nedrivningen af Husum Boldklubs klubhus

Senest på søndag den 25. november skal Husum Boldklubs medlemmer have fjernet al deres habengut fra det gamle klubhus. Mandag morgen starter nedrivningen, så det nye byggeri kan komme i gang, fortæller klubbens formand Johnny Nielsen.

– Da det har trukket ud, er den forventede dato for, at det nye klubhus står klar til brug sat til den 1. september 2019. Det har vi aftalt med entreprenøren. Fra den 26. november betyder det, at alle der har træning eller kampe, indtil man slutter i december, så foregår omklædning hjemmefra. Det samme gør sig gældende for udeholdene, siger Johnny Nielsen.

Boldklubbens bestyrelse arbejder stadig videre på at få opsat nogle pavilloner, men klubben er ikke helt enige med Københavns Kommune om dette, så der arbejdes videre med den sag. Via Facebook og den side der hedder Husum Boldklub – Nyt Klubhus kan man følge med i alt fra hvordan det ser ud nu og der vil så hele perioden blive taget billeder, så man løbende kan følge projektet og se udviklingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top