Annonce
Op på andenpladsen
Op-på-andenpladsen.jpg
Jamil Faerrington spillede med musklerne mod Hillerøds Essam Salamoun. Foto: Christian Ove Carlsson.
Hvepsene spillede uafgjort mod Hillerød 2-2 i en udsat kamp og slog Marienlyst 1-0

Det var en dejlig dag for Brønshøjs spillere i lørdags. Efter fire kampe uden sejr lykkedes det endelig at hente tre point igen. Det skete med en 1-0-sejr over Marienlyst i udebanekampen i Odense.

Atter var det Mads Rønne, der sørgede for det vindende mål. Det gjorde han 10 minutter før pausen, da Kevin Bechmann Timm blev sendt i dybden og fik afsluttet på fynboernes målmand. Kevin modtog returen og fandt Mads Rønne, der helt fri position bare skulle sætte indersiden på.

I den udsatte kamp mod Hillerød tidligere på ugen i Tingbjerg blev til ét point for 2-2. Her var gæsterne foran to gange, men Kevin Bechmann Timm og Oscar Buch sørgede for deres scoringer for, at Hillerød ikke snuppede alle tre point.

Efterårets sidste kamp spilles lørdag den 10. november kl. 15. B93 kommer på besøg. Brønshøj er på andenpladsen med 27 point, B93 har 23 point på sjettepladsen i den jævnbyrdige 2. division.
Og så kan man støtte divisionsholdet ved at møde op til banko i klubhuset, Ruten 2, torsdag den 8. november kl. 18.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top