Annonce
”Sammen om Bellahøj” – et bredt samarbejde
Bellahøj-01-41-18.jpg
Foto: Kaj Bonne.
Boligorganisationerne, beboerrepræsentationer, Børne/Ungdomsforvaltningen, Borgercentret for Børn og Unge og politiet er fælles om en særlig indsats på Bellahøj

– Det startede med, at vi på Bellahøj tilbage i 2007 lavede et fælles fodboldprojekt for unge. Det udviklede sig efterfølgende til et bredere samarbejde mellem de fire boligorganisationer på Bellahøj, AAB, AKB, fsb & SAB I&I, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og politiet.

Formålet med samarbejdet var, at vi sammen ønskede at arbejde med og tilbyde forskellige fælles aktiviteter, så Bellahøj blev et endnu bedre sted at bo og leve – og samtidig erkendte vi, at vi havde behov for at tage hånd om de udfordringer, vi dengang havde – bl.a. hashsalg, og det at der gennem nogle år havde været en stor udskiftning af beboerne, fortæller Frank Bentin, der er medlem af afdelingsbestyrelsen i fsb på Bellahøj og sidder i koordinationsgruppen omkring ”Sammen om Bellahøj”.

Bedre koordinering af indsatsen
– Tilbage i – jeg tror det var 2010 eller 2012 søgte vi Landsbyggefonden om, økonomi til en boligsocial helhedsplan for Bellahøj, men den fik vi afslag på, da Landsbyggefonden ikke fandt, at området var belastet nok til en helhedsplan. I 2015 søgte vi så om økonomiske midler i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og fik bevilget penge til en koordinator i perioden 2016-19, fortæller Frank Bentin.

Pengene kommer fra en pulje til styrket koordinering i udsatte boligområder, og blandt formålene er at Bellahøjhusene skal opleves som et trygt sted at bo. Herunder er det et mål, at områdets mangfoldighed vendes til noget positivt, og at de udsatte familier føler sig inkluderet i almen fællesskabet og at de derigennem tager ansvar for og føler et tilhørsforhold til deres lokalområde.

Jette Krøyer blev ansat som koordinator og er ansvarlig for kontakt og tæt brobygning mellem boligorganisationerne, beboerne, de lokale forvaltninger, foreninger politi og SSP.

Børnefamilier, unge og ældre
Den primære målgruppe er udsatte børnefamilier, der udfordrer området. Koordinatoren skal bidrage til en helhedsorienteret indsats i forhold til disse familier og skal inddrage relevante forvaltninger samt lokale foreninger. Sekundær målgruppe er øvrige beboere. Her ønskes at koordinatoren styrker og smidiggør samarbejdet mellem beboerne/boligorganisationerne, forvaltninger og politi.

– Vi har også opmærksomheden rettet mod unge, der blot ”hænger ud” i vores område og et hashsalg, der havde været stigende, siger Frank Bentin.

– Et af delprojekterne i det store projekt ’Sammen om Bellahøj’ har været ungeprojektet ”Bella”, som blev støttet af Mærsk. Projektet har i den grad engageret de unge til at tage medansvar for det der sker i det område som de jo selv er beboere i. Ungeprojeket er nu afsluttet og der er udgivet en rapport, fortsætter han.

– Vi skal nu i gang med projektets sidste år og vil bl.a. have mere fokus på vores ældre. Det gælder både i forhold til oplevelsen af ensomhed og måske utryghed i vores område. Det har vi hidtil ikke været gode nok til i ’Sammen om Bellahøj’ de første 3 år. Samtidig vil vi nu gå i gang med en omfattende evaluering af hele projektet, som vi selv i ’daglig tale’ kalder for et ’beboerdrevet boligsocialt projekt’ slutter Frank Bentin.

”Sammen om Bellahøj”
• Boligsocialt projekt 2016-2019
• Fast kontor på Bellahøj
• ’Familierådgivningen’ har haft kontakt med over 60 familier, der er særligt udfordret
• Antallet af verserende familiesager er siden start af ’Sammen om Bellahøj’ faldet betydeligt
• Ekstern evaluering ultimo 2019

– Der er ofte god kontakt mellem familierne og forvaltningen – og mere tryghed på Bellahøj, siger Frank Bentin. Foto: ef

1 kommentar om “”Sammen om Bellahøj” – et bredt samarbejde”

  1. Mahmood siger:

    Flot, men så få i samme ombæring styr på den gruppe af unge mennesker der nu spreder utryghed og organiseret handel med stoffer i Brønshøjparken ved indgangen v. Frederikssundsvej 131. Utroligt at politiet ikke gør en skid selvom de laver bål i tønder, chikanerer forbipasserende og har meddelere på hjørnerne osv…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top