Annonce
Det sker i kirken uge 49
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Julekoncert i Kapernaumskirken
Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, slår dørene op for en trompetkoncert torsdag den 6. december, kl. 17, hvor trompetisten Erik Rasmussen og organist Peter Brenøe Lange vil underholde med julens kendte toner af bl.a. J. S. Bach og Elgar og Schubert. Undervejs kan publikum også få lejlighed til at træne stemmerne på en fællessang, ”Dejlig er jorden”, som også hører julen til. Der er gratis adgang til koncerten, som varer 45 minutter, og bagefter inviterer kirken på en forfriskning.

Morgensang
Torsdag den 6. december, kl. 9-10 er der også morgensang og andagt i Husum Kirke. Denne torsdag ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby. At synge med skulle give en god start på dagen. Der rundes af med hygge og morgenbrød indtil kl. 10.

Lucia-optog i Husum Kirke
Der er børne- og familiegudstjeneste søndag den 9. december, kl. 10.30, hvor Husum og Husumvold Kirkers Børnekor går Lucia-optog og synger skønne julesange til gudstjenesten. Ved sognepræst Bettina Birk Jensen og børnekorleder Christina Schimmell Rindorf.

Balalajkamusik i Husumvold Kirke
Søndag den 9. december, kl. 16 er der russisk decembermusik med Pavlovskys Balalajkaorkester, når Husumvold Kirke sammen med orkestret gentager succesen og inviterer til en munter julekoncert med julesange fra hele verden og russiske viser og sange. Man får også chancen for at synge med på nogle af de kendte julesange. Fri entré.

Familiegudstjeneste
Husumvold Kirke inviterer til børnevenlig familiegudstjeneste tirsdag den 11. december, kl. 17, hvor de største børn fra menighedsbørnehaven åbner gudstjenesten og julestemningen, når de kommer ind med lys og Lucia-sang. Sognepræst Line Bjørn Hansen og børnekorlederen Christina Rindorff sørger for, at gudstjenesten fortsætter i børnehøjde med sang og fortælling. Bagefter er der mad til alle og lidt sødt at gå hjem på. Det er gratis og uden tilmelding.

For børn i Bellahøj Kirke
Der var engang nogen der byggede et tårn helt op til himlen, simpelthen fordi de kunne. Og hvad skete der så? Det kan man høre sognepræst Asser Skude fortælle om onsdag den 12. december, kl. 17 i Bellahøj Kirke. Børnegudstjenesten slutter af med at der synges Luciasangen og spises risengrød. Risengrøden er gratis, både for store og små.

Kathrine Lilleør prædiker i Brønshøj Kirke
Tirsdag den 11. december, kl. 19.30 afholder Menighedssamfundet den årlige adventsgudstjeneste i Brønshøj Kirke. Traditionen tro sker det med en gæsteprædikant, og i år er det Kathrine Lilleør, der til daglig er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København. Liturg er sognepræst Mia Rao Lund. Efter gudstjenesten er der hyggeligt samvær med kaffe og lotteri i Sognecenteret på Præstegårds Allé 5.

Gudstjenester uge 49:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 9/12, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Louise Miskow
Onsdag 12/12, kl. 17:
Risengrødsgudstjeneste
v/ Asser Skude og Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 9/12, kl. 10:
Højmesse v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 9/12, kl. 10.30:
Familiegudstjeneste med Lucia v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 9/12, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen
Tirsdag 11/12, kl. 17: Spaghettigudstjeneste med Lucia v/ Line Bjørn Hansen
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Tirsdag 11/12, kl. 12:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 9/12, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 9/12, kl. 11:
Højmesse
Søndag 9/12, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 9/12, kl. 10:
Højmesse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top