Annonce


Dobbelt op – igen
Ny storsejr til Stadion. Denne gang i divisionen

Efter første halvdel af herrernes 2. division er IF Stadion stadig med i kampen om at rykke op i 1. division. Efter en flot 29-14-sejr på udebane over Dalby indtager Stadion 3. pladsen med 16 point for 11 kampe.

FIF har 20 point – tabte en kamp som man ellers havde vundet mod Amager SK på forkert udfyldt holdkort – og Roskilde har 18, og Næstved/Herlufsholm 15 på fjerdepladsen. – Mod Dalby leverede alle som de skulle. I målet startede Dennis Vestergaard godt, men vi valgte at give chancen til Henrik Schlichter, der ikke har spillet meget på 1. holdet i år. Hun lukkede kun otte ind på de sidste 40 minutter. Kampens spiller blev fløjspilleren Magnus Djurhuus, der bortset fra et enkelt kiks scorede på alle sine forsøg, siger Thomas Schou.

Næste divisionskamp er lørdag den 5. april på udebane mod TMS Ringsteds 2. hold: – Det bliver svært, for ligaen ligger stille, så de kan have flere med fra 1. holdet. I det hele taget fortæller januar om vi skal være med i oprykningskampen eller vi indirekte får på sommerferie. Vi møder Næstved og Roskilde hjemme og FIF ude.

I pokalturneringen er der trukket lod til 4. runde. Den 24. januar skal Stadion til Frederiksværk for at møde Team Arresø fra kvalifikationsrækken. Team Arresø besejrede 3. divisionsklubben HIK i 3. runde med 40-29, men her stillede HIK med et rent ynglingehold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top