Annonce


Giv en gave til din næste
Bellahøj-Kirke-03-81-18.jpg
50-60 ældre julegæster havde fundet vej til Bellahøj Kirkes hyggelige omgivelser for at fejre jul. Foto: Kaj Bonne
Under mottoet ”Giv en gave til din næste” har Bellahøj og Utterslev Sogn samlet 13.000,- ind til enliges jul

Bellahøj og Utterslev Sogn har i år afholdt kræmmermarked, høstmarked og modtaget en donation fra Frimurerne, som har gjort dem i stand til at kunne hjælpe værdig trængende sognebørn til en god jul.

-Vi opfordrede alle til at gå hjem i deres gemmer og donere de ting, de alligevel ikke brugte, og der kom rigtig mange fine ting. Det var helt overvældende, hvad vi fik solgt på bare 3 timer. Alle pengene gik til menighedsplejen, som nu har sørget for, at der er blevet delt legater ud til enlige forældre med børn, fortæller formand for menighedsrådet Lis Lynge, der i fredags stod i køkkenet og forberede julemiddag, så de ældre enlige kunne mærke julen.

Der blev serveret flæskesteg med det hele og ris a la mande til dessert. Bagefter blev der sunget julesange- og salmer, afholdt quiz og delt lidt gaver ud.

-Vi har kunnet mærke, at de ældre har set meget frem til julefesten og de er så taknemlige for, at vi holder jul for dem. Mange har ingen at fejre jul med, så det betyder virkelig noget, fastslår Lis Lynge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top