Annonce
Nørre G har KULT på skemaet
IMG_1578.jpg
Fra en undervisningslektion i KULT på Nørre G. Foto: Evy Jørgensen
KULT står for kunst og kultur og er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier

KULT står for kunst og kultur og er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område. KULT’s mål er at udvikle fagområderne i billedkunst, dansk, drama, mediefag og musik. Blandt KULT-gymnasierne er Nørre Gymnasium på Mørkhøjvej.

I november har musik/dramaeleverne å Nørre G i forbindelse med KULT haft besøg af skuespillere og musikere fra Musikteater SaltoMortale.
Eleverne har arbejdet med nyskrevet dramatik både analytisk og praktisk med relevans for fagene dansk og drama. De kom også til at arbejde med komposition samt nykomponeret musik og sang med relevans for faget musik.

Formålet er at give en forståelse for sammenhæng mellem dansk, musik og drama. Det giver eleverne mulighed for at være praktisk skabende sammen med kunstnere fra forskellige kunstgenrer.

Elevernes evner inden for tekstforståelse og tekstanalyse udfordres, særligt inden for tekstens mundtlige dimension og fremførelsesteknikker. Musikalske evner og forståelse af frasering er også ét af læringsfelterne, eleverne udvikler. Yderligere stifter eleverne bekendtskab med komposition af musik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top