For Danmarks samhandel med andre lande er det vigtigt, at unge bliver uddannet, så de kan begå sig sprogligt og kulturelt.
Nørre G. har en række skoler i lande som Tyskland, Frankrig, Spanien, USA, Australien, som gymnasiet udveksler elever med. Et ophold hos en familie og skolegang i det pågældende land giver gode sproglige kompetencer.
Men gymnasiet afholder også hele dage, som det f.eks. skete torsdag den 13. december 2018, hvor universitetslektor Ulla Gjedde holdt oplæg om tysk og fransk sprog og kultur og hvor eleverne efterfølgende kunne prøve kræfter med deres mundtlige sprogfærdighed i diskussioner om fx overvågning, klima og satire.