Annonce


Stor opbakning til hvepseinvestor
Stor-opbakning-til-hvepseinvestor.jpg
På en ekstraordinær generalforsamling besluttede Brønshøj Boldklub, at give klubbens bestyrelse mandat til at forhandle med fodboldentusiasten Carsten Salomonsson

Det har ligesom ligget i luften længe: Hvis Brønshøj Boldklub vil spise kirsebær med de store, så skal de nye boller på suppen.
Fodboldentusiasten Carsten Salomonsson har gennem det seneste ytret ønske om at investere i Brønshøj Boldklub, men for at kunne komme videre i denne proces krævedes en vedtægtsændring.

Derfor blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 13. december. Først skulle der stemmes om ændringen af klubbens love, nemlig at afsnittet om: ”Klubben skal til enhver tid eje mindst 51 % af A-anparterne i Brønshøj Boldklub ApS,” skulle udgå. Det krævede 2/3 af stemmerne, og det viste sig, at 82 procent af stemmerne stemte for.

Derefter skulle generalforsamlingen tage stilling til følgende forslag: ”Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at forhandle og eventuelt beslutte salg af Brønshøj Boldklubs A-anparter til tredjemand, Carsten Salomonsson”. Bortset fra ganske få stemmer var der tilslutning til dette.
Brønshøj Boldklubs formand Jan Juul Jørgensen oplyser, at et salg endnu ikke er faldet på plads. Bestyrelsen har nu fået lov til at gå videre med forhandlinger.

Carsten Salomonsson har overfor såvel klubbens medlemmer, klubbens interesseorganisationer og fangrupperinger fortalt om sine tanker og ideer ved at gå ind i Brønshøj Boldklub. Den 59-årige Carsten Salomonsson har tidligere haft en ledende stilling i Fremad Amager og senest har han drevet Amager Hotel, som han solgte for nylig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top