Annonce


Åben korprøve i Brønshøj Kirkes Pigekor
BronshojKirkesPigekor1.jpg
Brønshøj Kirkes Pigekor. Foto: Presse
Onsdag den 6. februar inviteres til åben korprøve for piger i Sognecenteret

Piger mellem 12 og 18 år, som er gode til at synge, inviteres til korprøve i Brønshøj Kirkes Pigekor, onsdag den 6. februar, kl. 16.15-18.00 i Sognecenteret, Præstegårds Allé 5, hvor organist og korleder Bente Kiil Toftegaard vil tage imod. – Sang er med til at danne os som mennesker, og ved at synge i vores kor, får man kendskab til et bredt repertoire. Man vil også blive udfordret på sin stemme, så man kan blive en endnu bedre sanger, siger Bente Kiil Toftegaard.

16-årige Katinka Eskildsen er en af de 20 piger, der lige nu synger med i koret. – Jeg har både fået mere selvtillid og mere mod til at stå frem – både til kor og i andre sammenhænge, siger Kaya Kaya Busk Ørum og nævner december måneds Luciaoptræden for TV 2 i Tivoli som et højdepunkt. – Det var bare så fedt at være sammen med alle de andre kor og at synge foran så mange mennesker, siger hun.

Den åbne korprøve er gratis og kræver ingen tilmelding.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top