Annonce


Der sker i kirken uge 1
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Børnekor starter sæsonen
Husum & Husumvold Kirkers Børnekor starter sæsonen mandag den 7. januar, kl. 16.30-17.30 og der er plads til endnu flere sangglade børn. Deltagelse er gratis. Børnekoret er for 2.-6. klasses børn og øver mandage i Husum Kirke. Korleder er Christina Schimmell Rindorf. For information og tilmelding se www.husumkirke.dk og www.husumvoldkirke.dk

Spirekor starter sæsonen
Husum & Husumvold Kirkers Spirekor starter sæsonen op onsdag den 9. januar, kl. 16.30-17.30, og der er plads til endnu flere sangglade børn. Deltagelse er gratis. Spirekoret for 0.-1. klasse, og de øver onsdage i Husumvold Kirke. Korleder er Christina Schimmell Rindorf. For information og tilmelding se www.husumkirke.dk og www.husumvoldkirke.dk.

Den indre Knagsted
Tag med på en forunderlig og morsom rejse tilbage til Gustav Wieds tid, når journalist og forfatter Bo Nygaard Larsen holder foredraget ”Den indre Knagsted”. Det sker tirsdag den 8. januar, kl. 14 i Brønshøj Kirkes Sognecenter på Præstegårds Allé 5. Her vil det blive vist, hvorfor Wied og hykleriet er evig aktuel.

Korworkshop i Brønshøj Kirke
Igen i år er der korworkshop for voksne i Brønshøj Kirke. Det sker i weekenden 25. – 27. januar med temaet ’Den klassiske kormusik møder den rytmiske kormusik’. Workshoppen ledes af organist Bente Kiil Toftegaard. Trænede og utrænede stemmer er velkommen til at deltage. Workshoppen slutter med medvirken i skumringsgudstjenesten søndag den 27. januar. Det koster kr. 150,- at deltage, inklusive noder og frokost lørdag. Tilmelding senest fredag den 18. januar via bronshojkirke.dk.

Filmaften i Bellahøj Kirke
Torsdag den 10. januar, kl. 19 er der igen filmaften i Bellahøj Kirke. Der vises filmen ”Den hundredårige, der kravlede ud af vinduet og forsvandt”. Filmen handler om Allan Karlsson, som efter et langt og begivenhedsrigt liv havner på det plejehjem, han tror skal blive hans sidste opholdssted på denne jord. Problemet er bare, at helbredet nægter at svigte, og en dag fylder han 100 år. Pomp og pragt venter med borgmester, lokalavis og hele personalet, men Allan vil ikke være med. Han kravler ud ad vinduet. En livsbekræftende og morsom svensk komediefilm fra 2013 om en ældre mand som ikke vil på plejehjem men i stedet ud og se verden.

Nytårskoncert i Kapernaumskirken
Den næste organist, som spiller nytårskoncert i Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45 er domorganist Kristian Krogsøe fra Aarhus Domkirke. Koncerten finder sted torsdag den 10. januar, kl. 17.
På programmet står satser fra komponisten Michael Praetorius’ samling ”Terpsichore”, opkaldt efter dansens muse, ligesom også danse fra mere eksotiske himmelstrøg finder vej til orglet. Den franske komponist Johan Alain, som levede i begyndelsen af det 20. århundrede, var inspireret af nordafrikansk og østerlandsk musik, i hvilken forbindelse man kan høre hans danse til hinduguden Agni Yavishta. Endelig spilles også sydamerikanske rytmer i form af den humoristiske orgelkomponist Peter Planyaskys Toccata alla Rumba.
Der er gratis adgang til koncerten, som varer 45 minutter, og bagefter inviterer kirken på en forfriskning

Gudstjenester uge 1:

Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 16/1, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Asser Skude

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 6/1, kl. 10:
Højmesse v/ Mia Lund Rao

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 6/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 6/1, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen
Tirsdag 8/1, kl. 17:
Spaghettigudstjeneste
v/ Line Bjørn Hansen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 6/1, kl. 10.30:
Højmesse v/ Mette Basbøll
Onsdag 9/1, kl. 13:
Gudstjeneste
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 6/1, kl. 10.30:
Højmesse

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 6/1, kl. 11:
Højmesse
Søndag 6/1, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 6/1, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top