Annonce


Det sker i kirken uge 5
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Er der sange man ikke må synge?
Er der nogle af årstidens vinter og kyndelmisse-sange, som kan virke provokerende, ligesom tilfældet var med ” Den danske sang er en ung, blond pige”? Det prøver man at finde ud af torsdag den 31. januar, når der er sangaften i Bellahøj Kirke fra kl. 19 til 21. I den første time fortæller og vælger Erling Elmark Rasmussen sangene. Efter kaffepausen kan man vælge frit fra hele Højskolesangbogen.

Morgensang i Husum Kirke
Hver torsdag er der morgensang i Husum Kirke fra kl. 9 til 10. Det handler om fællesskab og glæde, sang, andagt, kaffe og morgenbrød i kirkens mødesal. I morgensangen deltager en af kirkens præster.

Onsdagscafé i Husum Kirke
Der er igen Onsdagscafé i Husum Kirke onsdag den 6. februar, kl. 10-12. Onsdagscafé får besøg af døvepræst Marie-Louise Bork Winther, der fortæller om døves verden og sit arbejde gennem 10 år som døvepræst øst for Storebælt. Døves verden er noget kun få hørende kender til – en verden af sprog, kultur, identitet og tro på visuelle præmisser. Onsdagscaféen er gratis og uden tilmelding.

Fredagsmøde om det gode kulturmøde
Fredag den 1. februar, kl. 10-12 er der morgenandagt og Fredagsmøde i Husumvold Kirke. Forfatter og kulturjournalist Erik Lindsø fortæller om det gode kulturmøde. For Erik Lindsø er en dansker et gadekryds, der siden oldtiden er blevet formet i mødet med det fremmede. Erik Lindsø. han har samlet på tankevækkende og morsomme historier om det gode kulturmøde, som han i foredraget bruger til at forklare, hvordan man bliver bedre til at leve i en flerkulturel brydningstid, hvor kulturmødet er blevet en del af hverdagen.

Husumvold Kirkes fredagsmøder er hyggeligt samvær suppleret med aktuelle og nærværende foredrag, fællessang og personlige erindringer. Fredagen begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 10. Tilmelding er ikke nødvendig.

Mest for børn
De lokale kirker har en lang række tilbud, der især henvender sig til børn. Torsdag den 31. januar, kl. 17 indbydes til Gud & Gaffel i Husum Kirke – en gudstjeneste på børnenes præmisser med efterfølgende fællesspisning. Gratis og ingen tilmelding. Lørdag den 2. februar, kl. 10-12 er der musikalsk legestue i Husum Kirke, hvor de 1-4-årige kan synge, danse, spille musik og lege sammen med deres voksne. Legestuen er gratis, og tilmelding sker på www.husumkirke.dk.
Der er stadig enkelte ledige pladser til babysalmesang i Husumvold Kirke, næste gang den 4. februar, kl. 10-12 – et gratis musikalsk og rytmisk tilbud til forældre med børn i alderen 0 – ca. 1 år. Tilmelding på www.husumvoldkirke.dk.

Tirsdag den 5. februar, kl. 17 afholdes spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke – en gudstjeneste på børnenes præmisser. Efter gudstjenesten er der fællesspisning, hvor menuen er spaghetti med kødsovs. Endelig er der onsdag den 6. februar, kl. 10-12 legestue i Husumvold Kirke, hvor børn og voksne mødes til hygge, sang og en masse leg.

Foredrag om forfulgte kristne
Jóannis Fonsdal er sognepræst i Emdrup kirke til daglig, og i Bellahøj Kirke fredag den 1. februar, kl. 14-16 vil han fortælle om religiøs nødhjælp til forfulgte kristne i et hemmeligt land i Centralasien. I efteråret 2017 var sognepræst Jóannis Fonsdal på en tværkirkelig tur med Åben Døre til det centralasiatiske land med religiøs nødhjælp til forfulgte kristne. Jóannis Fonsdal fortæller fra rejsen og om Åbne Døres arbejde og forfulgte kristnes situation generelt.

Andersen om Nielsen
Det handler om ægteskabet mellem komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, når Lotte Andersen holder foredrag i Sognecenteret, Præstegårds Allé 5, tirsdag den 5. februar, kl. 14. I foredraget fortæller hun om deres passionerede, men også slidsomme kærlighedshistorie.

Gudstjenester uge 5:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 3/2, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Peter Møller Jensen
og Asser Skude
Tirsdag 5/2, kl. 18:
Børnegudstjeneste
v/ Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 3/2, kl. 10:
Højmesse
v/ Karsten Thomsen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Torsdag 31/1, kl. 17:
Børnegudstjeneste
v/ Bettina Birk Jensen
Søndag 3/2, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Iben Hornshøj Sørensen
Tirsdag 5/2, kl. 19:
Aftengudstjeneste
v/ Bettina Birk Jensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 3/2, kl. 10.30:
Højmesse v/ Mette Basbøll
Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 3/2, kl. 10:
Højmesse
v/ Line Bjørn Hansen
Tirsdag 5/2, kl. 17:
Spaghettigudstjeneste
v/ Line Bjørn Hansen

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 3/2, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 3/2, kl. 11:
Højmesse
Søndag 3/2, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 3/2, kl. 10:
Højmesse
v/Morten Miland Samuelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top