Annonce
Det sker uge 3
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Sidste nytårskoncert i Kapernaumskirken
Sidste organist der i år spiller nytårskoncert i Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, er domorganist Randi Elisabeth Mortensen, fra Odense Domkirke.. Koncerten finder sted torsdag den 17. januar, kl. 17. På programmet står festlige orgelværker af bl.a. Frank Martin, Buxtehude, Bovet og J.S. Bach.
Der er gratis adgang til koncerten, som varer 45 minutter, og bagefter inviterer kirken på en forfriskning

Morgensang i Husum Kirke
Hver torsdag, kl. 9-10 er der morgensang i Husum Kirke med andagt, kaffe/te, morgenbrød og fællesskab. Alle er velkomne. Denne uge ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby.

Fredagsmøde med andagt og cello
Fredag den 18. januar, kl. 10-12 er temaet ”Med cello og cykel langs Rhinen” på Fredagsmødet i Husumvold Kirke. Ida Riegels er klassisk cellist og har selv bygget sin cello, og med den cyklede hun den forgangne sommer langs Rhinen og gav koncerter for overnatning og mad. Nu kan man selv høre hende fortælle og spille.
Husumvold Kirkes fredagsmøder er hyggeligt samvær suppleret med aktuelle og nærværende foredrag, fællessang og personlige erindringer. Fredagen begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 10. Undervejs er der selvfølgelig også tid til snak, kaffe og morgenbrød. Kaffe, te og brød koster 10 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.

Nyt hold med babysalmesang
Der er mulighed for at synge og danse med sin baby på Husumvold Kirkes nye babysalmesangshold, der mødes mandag den 21. januar, kl. 10-12. Babysalmesang er et gratis musikalsk og rytmisk tilbud til forældre og børn i alderen 0 – ca. 1 år. Det er sang, musik, bevægelse og nærvær. Birthe Karlsson, som underviser, er pædagog og uddannet i babysalmesang. Babysalmesangen varer ca. 45 minutter, og bagefter er der mulighed for at blive til en kop kaffe, lidt frugt og en snak med de andre forældre. Tilmelding til holdet på www.husumvoldkirke.dk.

Gudstjenester uge 3
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 20/1, kl. 10.30:
Bellahøjmesse
v/ Louise Miskow

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 20/1, kl. 10:
Højmesse
v/ Iben Palle Hansen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 20/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 20/1, kl. 10:
Højmesse v/ Lise Mortensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 27/1, kl. 10.30:
Kirkebrunch
v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 20/1, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 20/1, kl. 11:
Højmesse
Søndag 20/1, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 20/1, kl. 10:
Højmesse
v/ Lars Oliver Stuhr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top