Annonce
Gælder integration kun nydanskerne?
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard præsenterede i Brønshøj-Husum Avis i sidste uge den ny integrationspolitik i København.

Af Sognepræst Asser Skude Utterslev og Bellahøj Sogn

Der er mange gode intentioner bag politikken og den har været i høring i alle bydele, men måske har borgmesteren og borgerrepræsentationen overset en detalje
For der tales ensidigt om integration af københavnere med ”minoritetsbaggrund” eller københavnerne ”med forskellig baggrund”.

Har politikerne glemt at integration handler om mere end blot ”kulturel integration”? For mig at se handler integration i lige så høj grad også om ”pædagogisk integration” samt ”social integration”, dvs. at få alle københavnere med – uanset alder, hudfarve, religion, køn osv.

Det er for snævert kun at have fokus på indvandrerne, når der tales integration. Naturligvis skal de som er kommet til landet og har fået lovligt ophold også følge landets normer, skikke og brug, herunder f.eks. lære det danske sprog, gå i dansk institution, gå i dansk skole, få et dansk arbejde, få danske venner, deltage i traditionelle danske sociale og kulturelle fælleskaber. Og man kunne tage den videre: Måske endda, når tiden kommer, blive dansk gift, få børn, som opdrages med den danske kulturarv og tradition, og børn, som man vel og mærke kan sende i dansk institution, dansk skole, dansk klubber osv.

Naturligvis vil der ikke komme noget godt ud af at tvinge nogen danskere til at blive integreret, men enhver dansker er nødt til at spille aktivt med i integrationsprocessen. Det nytter ikke at nogen danskere lever i en form for parallel kultur og samfund, når man har valgt at bo i landet, uanset hvor længe man har boet i landet eller om man lige er kommet hertil. Enhver dansker har en forpligtelse til aktivt at få integrationen til at lykkes, uanset alder, køn, bagrund, kultur osv.

Her gælder det også integration af de mange danskere, der ikke er indvandrere, men som måske ikke føler sig del af den integration.

Integration betyder egentlig ”at gøre hel”, den proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed”. For København og københavnerne må det betyde, at enhver borgere skal ”rummes” og ”inkluderes” i det projekt, ikke alene indvandrerne.

Måske mange københavnere alligevel føler sig udenfor i den proces? Jeg tænker på de, som ikke føler at de er med i ”det fælles projekt”, som Københavns kommune handler om. Måske føler de sig ensomme, udelukket, overset eller glemt?

For mig at se må integrationspolitik altså også handle om ”social integration”, således at majoriteten af københavnerne, også dem med dansk baggrund, igen kommer med ”på vognen” i det projekt om at skabe de bedste vilkår for København og dens borgere, socialt, økonomisk, politisk osv.

Lykkes det projekt ikke, risikerer vi at ende op med franske tilstande, hvor ”de gule veste” i hovedstaden (Paris) demonstrerer imod den sociale og økonomiske ulighed. Borgere, som ikke oplever det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top