Annonce
Hæder til Finn Ryberg
Den tidligere formand for Brønshøj Boldklub er udnævnt til æresmedlem af Divisionsforeningen

Det er ikke for meget sagt, at Finn Ryberg er en af de store ledere i dansk divisionsfodbold og i københavnsk fodbold. Fra 1980 og de efterfølgende 34 år var han formand for Brønshøj Boldklub. Sideløbende sad han i en årrække både i DBUs bestyrelse og Divisionsforeningens bestyrelse.

I lørdags markerede Divisionsforeningen i anledning af sit 50 års jubilæum, at Finn Rybergs indsats for den hjemlige divisionsfodbold har været helt enestående. Finn blev hædret med et æresmedlemskab af Divisionsforeningen. Et meget populært valg som 300 jubilæumsgæster hyldede med velfortjent applaus.

Finn Ryberg yder stadig en stor indsats i Brønshøj Boldklub. Et af hans mindre – men ikke desto mindre – vigtige hverv i klubben varetager han under alle hjemmekampene, hvor han sørger for, at de rigtige personer kommer ind på logepladserne i Tingbjerg Idrætspark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top