Annonce


Seks år med hjælp til børn og unge i Brønshøj-Husum
COLOURBOX30005264.jpg
Foto: Colourbox
- Jeg oplever, at der er en stærk interesse i bydelen for at ville gøre en forskel for lokalområdet, siger Eva Bager fra lektiecaféen Uglen

Det er ikke alle børn og unge, der har samme muligheder for at få den nødvendige opbakning fra hjemmet til at lave sine lektier, så de kan forbedre sig i skolen. Gennem seks år har lektiecaféen Uglen i EnergiCenter Voldparken skabt rammerne for at børn og unge i bydelen kan få den nødvendige lektiehjælp.

Bag lektiecaféen står Eva Bager og en gruppe af frivillige ildsjæle, der er med til at løfte bydelen og skabe gode rammer og betingelser for bydelens børn og unge. Og arbejdet med børn, unge og voksne i bydelen forsætter nu på syvende år.

Stort behov for hjælp
– Der kommer omkring 10-15 børn hver gang i vores lektiecafe, og min oplevelse er, at der er et utroligt stort behov for hjælp. Vi får at vide, at vi rykker de børn og unge, der kommer jævnligt i lektiecafeen. Børn, unge og deres forældre sætter da også stor pris på lektiecafeen og det er fantastisk at mærke at de værdsætter den indsats som vi gør for dem og bydelen, siger Eva Bager.

Det er blevet til mange børn, unge og voksne der har fået hjælp gennem årene, ligesom mange forskellige har været frivillige i lektiecaféen, blandt andet har der været flere fra Nørre Gymnasium, der har villet bidrage til at gøre en forskel for lokalområdet.

– Jeg oplever, at der er en stærk interesse i Brønshøj-Husum for at ville gøre en forskel for lokalområdet. Hvad enten det er i en lektiecafé, idrætsaktivitet eller en helt tredje aktivitet. Det er med til at gøre vores område til et helt særligt sted hvor vi hjælper hinanden på tværs af baggrund, tilføjer Eva Bager.

Lektiecaféen har i øjeblikket brug for en frivillig mere hver tirsdag Kl. 16-18, som vil være med til at gøre en forskel for lokalområdets børn og unge. Interesserede kan kontakte Eva Bager for at få flere detaljer om hvad det vil sige at være frivillig i Lektiecaféen Uglen, der hører til på EnergiCenter Voldparken 2.sal lok. 204.

Lektiecaféen Uglen har åben torsdag den 10. januar, kl. 16-17.50, og herefter er der åbent hver tirsdag med første gang tirsdag den 15. januar, kl. 16-17.50.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top