Annonce


Sponsoraftale til Stefan
En aftale med energiselskabet OK gør det muligt for lokale at støtte Boldklubben Stefan, hver gang bilen tankes

I Boldklubben Stefan kan bestyrelse og medlemmer glæde sig over, at en sponsoraftale mellem klubben og energiselskabet OK er blevet underskrevet.

Aftalen er simpel. Man kan støtte fodboldklubben med 5 øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og energiselskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Boldklubben Stefans sponsoraftale, så gives støtten uanset, om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Klubben får 5 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere 5 øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte de lokale boldspillere med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

– Lige nu har mere end 1.600 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor, siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top