Annonce


Uventet trænerstop i Husum
Martin-Kiim-Krøger.jpg
Martin Kiim Krøger stopper som træner i Husum Boldklub. Foto: Christian Ove Carlsson.
Martin Kiim Krøger stopper med øjeblikkelig virkning. Lars Halkier er udnævnt til ny cheftræner i Husum Boldklub

Det var noget af en nytårsbombe Husums succesrige træner Martin Kiim Krøger smed juleaftensdag, da han meddelte, at han stoppe som træner for Husum Boldklubs københavnsseriehold:

– Hej Husum support. Jeg må desværre meddele, at jeg i dag har valgt at stoppe som træner for Husum Boldklub. Jeg kan ikke længere for fodbolden til at passe ind sammen med min virksomhed og familie.

Det har uden sammenligning været den sværeste beslutning i mit liv, og der går lang tid før, at jeg kommer mig over det.

Husum Boldklub betyder så meget for mig og det bliver svært for mig at undvære min daglige gang i klubben.

Jeg sætter stor pris på den opbakning, jeg har haft fra alle, da klubben tog en chance og ansatte mig som cheftræner. Jeg har sat en stor ære i at leve op til det til hver træning og kamp. Jeg kan ikke længere give 100 % af mig selv, og det skal man i en klub som Husum. Det er det hele vores klub er bygget op om.

Jeg håber i vil give samme opbakning til den træner bestyrelsen vælger, som i har givet mig.

Jeg føler, at jeg efterlader holdet et godt sted. Vi har en helt fantastik trup, hvor der kan bygges en masse på samtidig. Og jeg er sikker på at en ny træner med en god energi og nye ideer kan rykke holdet det ekstra, så vi kæmper med om oprykningen til det sidste.

Jeg glæder mig til at følge holdet og klubben fra sidelinjen, og jeg er sikker på, at vi kan en spændende tid i møde.

Med triste hilsner, Krøger.

Lars Halkier rykket op
Få dage senere kunne formand Johnny Nielsen meddele følgende via Husum Support: – Så er der nyt på trænerfronten vedrørende 1. herresenior, og her har klubben valgt at ophøje træner for 2. senior, Lars Halkier, som igennem mange år har vist sit potentiale med det fremragende arbejde, som han har ydet på 2. senior og hvor de ligger i dag, nemlig som tophold i serie 1 for divisionsreserverne, så derfor mener vi, at Lars er den rette person til at føre 1. herresenior, der hvor vores afgående træner Martin har sat holdet i dag som et tophold i KS.

Johnny Nielsen meddelte samtidig, at den tidligere assistenttræner Kim Olsson stopper, så derfor er man på udkig efter en ny træner til 2. holdet. Husum Support er en magtfaktor i Husum Boldklub, og supporterne har allerede meddelt deres opbakning til Lars Halkier.

Mads Stangegaard, formand for Husum Support, har ved meddelelsen af Krøgers afgang skrevet følgende:

– En trist nyhed, som vi blev nødt til at breake hurtigst muligt. Martin er i den grad skyld i at Husum Support opstod. For mere end 5 år siden var seniorafdelingen ved at lukke helt. Som den ægte klubmand han er, tog han sagen i egen hånd og vendte tilbage til klubben. Kontakt til forskellige spillere og til en håndfuld andre mennesker omkring klubben.

Setuppet og fællesskabet skulle tilbage til klubben. Se hvor vi er nu! Vi har fuld forståelse og opbakning til Krøgers beslutning og respekterer den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top