Annonce


Vi har tårnhøje ambitioner for alle københavnere
I et indlæg kritiserer sognepræst Asser Skude, at Københavns nye integrationspolitik først og fremmest fokuserer på integration af københavnere med minoritetsbaggrund og glemmer de oversete, udsatte og ensomme københavnere med dansk baggrund.

Af beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

I et indlæg kritiserer sognepræst Asser Skude, at Københavns nye integrationspolitik først og fremmest fokuserer på integration af københavnere med minoritetsbaggrund og glemmer de oversete, udsatte og ensomme københavnere med dansk baggrund.

Men der er en grund til at vores nye integrationspolitik først og fremmest fokuserer på indvandrere og efterkommere. For det er her vi har de største udfordringer med alt for mange, der ikke er en aktiv del af fællesskabet. Det er et problem for vores byog for vores sammenhængskraft. Vi hverken kan eller skal tolerere parallelsamfund.

Tallene taler sådan set for sig selv: 39 pct. af børn med ikke-vestlig baggrund har sproglige udfordringer ved skolestart, mens det kun er 10 pct. af de tilsvarende danske børn, og når de går ud af skolerne får de to karakterpoint lavere. I fritiden er det kun 42 pct. af de unge, som er medlem af en forening mod 74 pct. af de danske unge. Samtidig er der 17 pct., der bliver udsat for social kontrol af familien, mens det tilsvarende danske tal er 1 pct.

På arbejdsmarkedet ser det heller ikke godt ud. 53 pct. med ikke-vestlig baggrund er i arbejde, mens det er 77 pct. med dansk baggrund.

Sådanne tal kræver ambitiøs og målrettet handling. For det er spild af potentiale, når mennesker ikke er en del af og ikke bidrager til fællesskabet. Det er alle dem, som vores nye integrationspolitik sætter fokus på. Grundlæggende set er politikken funderet i en idé om, at vi også her skal turde stille krav og have høje ambitioner på hinandens og vores bys vegne.

Men fordi vi nu for alvor forsøger at gøre op med parallelsamfund betyder det jo ikke, at vi ser stort på alle de udfordringer, der er med udsatte borgere med dansk baggrund. Tværtimod har bl.a. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen en lang række projekter, hvor vi med nytænkning forsøger at hjælpe udsatte ind i det arbejdende fællesskab, uanset hvor svært de har det.

Eksempelvis er indsatsen ”Flere Skal Med”, målrettet de kontanthjælpsmodtagere, der har været længst væk fra arbejdsmarkedet.

Vi hjælper også med projekterne IPS og IBBIS borgere, der kæmper med stress, angst, depression og svære psykiske og misbrugs- og psykiske lidelser med at finde deres rette hylde. Og resultaterne viser, at med den rette indsats kan det rent faktisk lade sig gøre.

Asser Skudes indlæg bygger derfor på en klassisk men forfejlet antagelse: Fordi man gør det ene, kan man ikke også gøre noget andet.

Det kan vi rent faktisk godt. Vi kan godt have skyhøje ambitioner på alle københavneres vegne. Vi kan godt tage hånd om københavnere med minoritetsbaggrund samtidig med, at vi hjælper københavnere med dansk baggrund, der står på kanten af samfundet, tilbage igen.

Vi kan meget, når vi arbejder sammen, og vores fælles opgave er at skabe den stærkeste by med det stærkeste fællesskab. Det er vores nye integrationspolitik med til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top