Annonce

45 pokalmål
IF Stadion er videre til 5. runde af pokalturneringen efter en storsejr

Der blev for alvor lukket op for målscoringen, da IF Stadions 2. divisionsherrer på udebane slog Team Arresø fra Kvalifikationsrækken. Stadion vandt med 45-18 og er dermed klar til 5. runde af pokalturneringen, der går under navnet Santander Cup.

Men hvis Stadion skal bevare drømmen om at møde et herreligahold senere i turneringen, så skal man tage sig gevaldigt sammen i 5. runde mod Otterup fra 1. division. Indtil videre er kampen fastsat til at blive spillet den 7. marts i EnergiCenter Voldparken Hallen.

I 2. division har Stadion udspillet sin rolle i oprykningskampen, men det blev dog i weekenden til en sejr over Amager SK med 26-18. Næste divisionskamp er først den 22. februar kl. 19 på hjemmebane mod Hillerød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top