Annonce
Bondestuen lukket – en æra er sluttet
P1060502.jpg
Bondestuens lukningsdag. Forrest i midten ses restauratør Gitte Hansen og René Rose. Foto: kv
Lørdag den 12. januar lukkede Bondestuen på Frederikssundsvej 153 efter i godt 112 år at have budt på gedigen gemytlighed i samspil med sine mange stamkunder. Fremover vil dagen stå som en af de triste i Brønshøjs historie. Så meget desto mere ærgerligt, fordi det kun er ganske få år siden, at det lille hyggelige […]

Lørdag den 12. januar lukkede Bondestuen på Frederikssundsvej 153 efter i godt 112 år at have budt på gedigen gemytlighed i samspil med sine mange stamkunder. Fremover vil dagen stå som en af de triste i Brønshøjs historie. Så meget desto mere ærgerligt, fordi det kun er ganske få år siden, at det lille hyggelige værtshus med den legendariske restauratør Bent Hansen (1938-2016) som det naturlige midtpunkt for snesevis af gæve håndværkere og andet godtfolk oplevede sin storhedstid.
Det er ikke kun bogstavrim, der gennem århundreder har bundet bønder, borgere og bajere sammen til et behageligt samvær i Brønshøj. Det er nok så meget den historiske udvikling. Således opførtes Brønshøj Kro engang i 1600-tallet som en oase ved siden af den gamle kirke fra slutningen af 1100-tallet på toppen af Brønshøj. De bønder, der kom kørende med hestevogne fra deres landbrug i vest med grøntsager og andet skønt til torvene inde i hovedstaden, havde travlt nok med at komme ind til byen. Men på vejen hjem – med penge på lommen – lod de gerne deres heste hvile efter turen op ad bakken og gik selv meget belejligt ind på kroen, så lommerne på den videre færd ikke skulle føles for tunge. Først engang i 1980’erne måtte Brønshøj Kro dreje nøglen om, men da lokalerne siden blev overtaget af Socialdemokratiet, er den gode bajerske drik næppe blevet svigtet på stedet.
Med tanke på at Brønshøj blev indlemmet i København i 1901 og derpå i et raskt tempo ændredes fra bondeland til ydre bydel i en moderne hovedstad, kan navnet Bondestuen synes at være en anakronisme. Men det lille værtshus menes at have eksisteret i en snes år, inden slægten Hansen overtog det i 1906, og da var navnet rammende nok. Ret hurtigt blev det dog håndværkere, der udgjorde stammen blandt kunderne. De kom fra byggepladser og værksteder (blandt andet på Håbets Allé). Og deres dont bestod hovedsageligt i at opføre huse i form af etageejendomme på Frederikssundsvej med forretninger i gadeniveau og lejligheder ovenover til de mindre bemidlede samt villaer til det bedre borgerskab i de store områder nord og syd for den store vej – bydelens aorta.
Næste gang følger en skildring af Bondestuen med fire generationer Hansen ved roret – en 112 år lang historie. Men inden da bør det nævnes, at der den 12. januar trods alt var en god stemning i den stuvende fyldte stue. Snesevis af kunder ville sige tak for mange gode stunder, og der blev langet gravøl over disken i en lind strøm. Højdepunktet indtraf, da murermester og visesanger René Rose, som har været stamkunde siden 1959 (da var han bare 16 år), holdt en både rørt og rørende gravtale, hvor ordet ”vemodig” gik igen. René Rose, der er kendt for mange gode indlæg i Brønshøj-Husum Avis, sluttede sit indlæg med at synge visen ”Harmoni” – et begreb man fremover må søge andetsteds.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top