Annonce
Fastelavn er mit navn
Fastelavn-BR.Torv-09-06-16.jpg
Popcorn-pige fra en tidligere fastelavnsfest på Brønshøj Torv. Foto: Kaj Bonne
Ordet fastelavn stammer fra det tyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. En faste som blev praktiseret af mange kristne for at kunne fordybe sig i åndelig hengivelse og oplysning

Under fasten, som varede 40 dage indtil det blev påske, var det forbudt at spise kød og hvedebrød. Derfor blev der holdt mange fester inden fastens påbegyndelse, hvor folk mæskede sig i mad.
Flere traditioner omkring fastelavn lever stadig i dag, og også i Brønshøj-Husum afholdes en række steder tøndeslagning for udklædte børn. Den der slår bunden ud af tønden, bliver kronet som dronning, og den der slår det sidste bræt ned, bliver kronet som konge. Efter tøndeslagningen går udklædte børn ofte rundt ved dørene og tigger om boller (penge) og synger Fastelavn er mit navn.

Fastelavn på torv og i park
Brønshøj Torv
Lørdag den 2. marts, kl. 11-13
Tøndeslagning, varm kakao og fastelavnsboller
Kåring af kattedronning og kattekonge
Arr.: Spejderne Bellahøj 21st Barking

Husum Bypark
Søndag den 3. marts, kl. 12.30-14
Tøndeslagning for børn 0-13 år, kakaomælk og fastelavnsboller
Kåring af bedste udklædning
Arr.: Husum Byparks Venner

Også mange af bydelens kirker fejrer fastelavn

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.
Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Også fastelavnsfest i Pilegården
I Kulturhuset Pilegården starter søndag den 3. marts med udendørs tøndeslagning kl. 11 – 13.30 for tre aldersgrupper: 0-3 år, 4-5 år & 6-10 år.

Efter tøndeslagningen står fastelavnsbollerne klar. Den bedst udklædte dreng og pige bliver fejret og bagefter hopper alle ombord på Musikflyveren og rejser verden rundt med musik og dans.
Billetter fås på Pilegårdens hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top