Annonce


Kirkeskibe i Bellahøj Kirke
Bellahøj-Kirke-12-07-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kirkeskibene i Bellahøj Kirke. Foto: Kaj Bonne
Det ældste danske kirkeskib er fra begyndelsen af 1600-tallet. Oprindelig synes kirkeskibene at have været gaver fra søfarende, der havde overlevet farefulde sejladser.

Det ældste danske kirkeskib er fra begyndelsen af 1600-tallet. Oprindelig synes kirkeskibene at have været gaver fra søfarende, der havde overlevet farefulde sejladser. Med sine ca. 1000 kirkeskibe er Danmark det land i verden, der er rigeligst forsynet med denne særlige form for kirkelig udsmykning.

Skikken med at hænge skibe i kirkerummet startede i det katolske Europa, men slog igennem i Danmark efter reformationen især i de seneste to århundreder Den mest populære skibsmodel er fregatten Jylland, som hænger i over 30 kirker og det mest anvendte skibsnavn er Håbet.

Også Bellahøj Kirke har for nylig fået sine kirkeskibe – dog i en lidt mere utraditionel udgave.

Farver fra Kristuskransen
I Bellahøj Kirke er det konfirmanderne, der har smykket kirkerummet med skibe i forskellige farver. Disse farver er taget fra den såkaldte Kristuskrans, der gives til kirkens konfirmander.

Kristuskransen har i de senere år fået stor udbredelse indenfor den protestantiske kristendom, og den er kommet til Danmark via Grækenland og Sverige, og formålet med den er at støtte koncentrationen og fordybelsen under bønnen.

Kransen er sammensat af 18 perler, og hver af de 18 perler repræsenterer et aspekt af kristendommen og det at være menneske.

Når man bruger Kristuskransen bevæger man sig fra den gyldne Gudsperle og med uret rundt til blandt andet jeg-perlen, kærlighedsperlerne, hemmelighedsperlerne og de mere meditative stilleperler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top