Annonce


Vinterhygge med fællesspisning i Sognecenteret
CharlotteMariaRasmussenCykel.jpg

rptnb

Charlotte Maria Rasmussen inviterer til hygge og fællesspisning i det gamle sognecenter. Foto: Presse
Mandag den 11. februar, kl. 17 afholder Brønshøj Kirke vinterhygge for dem, der ikke er på vinterferie

I uge 7 holder skolerne vinterferie, og mange tager afsted til snebeklædte destinationer for at stå på ski eller til solbeskinnede lande for at slappe af. Men lige så mange trodser vintermørket og kulden og bliver hjemme i Danmark.

For dem åbner Brønshøj Kirke dørene i Sognecenteret på Præstegårds Allé 5, mandag 11. februar kl. 17 til 19 til vinterhygge med fællesspisning, et kreativt hjørne og en godnathistorie.

– Her vil der til at starte med være hyggeligt samvær for alle børn og barnlige sjæle, og kl. 18 vil der være fællesspisning, siger Charlotte Maria Rasmussen, der er kirke- og kulturmedarbejder ved Brønshøj Kirke.

– Så har man brug for en pause fra ulvetime, madlavning, opvask, stress og jag, så tag børn, bedsteforældre og måske naboen under armen og kom ned i Sognecenteret og vær med, tilføjer hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top