Annonce
Den røde ballon på Brønshøj Bibliotek
den-røde-ballon-2-1.jpg
Børnefilmklassikeren ”Den røde ballon” vises på Brønshøj Bibliotek. Foto: Pressefoto.
Flere arrangementer i Brønshøj i anledning af den københavnske litteraturfestival for børn

Brønshøj Bibliotek er med i den københavnske børnelitteraturfestival ”Vi elsker bøger” med temaet ”Fantastiske fortællinger” rykker ind på bydelens biblioteker fra 16. til 24. marts.

I samarbejde med Børnebiffen/Det Danske Filminstitut vises børnefilmperlen ”Den røde ballon” den 16. marts fra kl. 13 til 13.30. Albert Lamorisses film var en sikker Guldpalme- og Oscarvinder ved premieren i 1956 og er i dag en børnefilmklassiker. For børn mellem 3-9 år og deres voksne. Det er gratis at se filmen og tilmelding er ikke nødevendig.

Til gengæld tilmelding nødvendig til Brønshøj Biblioteks stopmotion workshop fra kl. 13.45 til 15. Her kan børnene farvelægge Paris og sende deres egen ballon afsted. Christian Hansen fra Børnebiffen inviterer til en hyggelig tegne- og stopmotion-workshop, hvor der sluttes af med saft, kaffe og småkager. Medbring egen Ipad eller androidtablet til workshoppen. For børn mellem 5-9 og deres voksne. Også dette arrangement er gratis. Tilmelding er nødvendig på brharrangement@kff.kk.dk.

Fødselsdagsfest for 5-årige
Den 21. marts fra kl. 16.30-17 inviterer Brønshøj Bibliotek til en hyggelig eftermiddag, hvor alle børn, der bliver 5 år i 2019, skal stave med kroppen sammen med en danser fra Dansekapellet.

Imens kan de voksne få tips til bøger og andet materiale, der er relevant i forbindelse med børnenes skolestart. Der vil også være fødselsdagskage og en boggave til hvert barn. For børn der bliver 5 år i 2019 og deres voksne. Gratis. Tilmelding skal foregå på brharrangement@kff.kk.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top