Annonce


Elev fra Nørre G til sprog-OL i Sydkorea
Sprogliga.jpg
Isabella Fink-Jensen skal til Sydkorea og dyste i den lingvistiske olympiade. Foto: Privatfoto.
Isabella Fink-Jensen vandt den danske konkurrence i sprogvidenskab og logisk tænkning

Isabella Fink-Jensen, der går i 3.X på Nørre Gymnasium, er blandt de fire vindere af den årlige sprogliga, der er en national konkurrence i sprogvidenskab og logisk tænkning for gymnasieelever. Dermed sikrede hun sig en billet til Sydkorea, hvor hun til august skal deltage i den lingvistiske olympiade i byen Yongin.

Nu skulle man måske tro, at en konkurrence i sprog blev vundet af en elev med en sproglig studieretning, men Isabella Fink-Jensen har faktisk kemi og matematik på højniveau.

– Lingvistik handler i høj grad om at se mønstre i sproget og at kunne tænke logisk, forklarer Isabella.

Derfor har hun kunnet bruge sin matematiske baggrund til at vinde sprogligaen. Her skulle deltagerne blandt andet finde logikken i japansk blindskrift og prøve at regne ords betydning ud. Isabella Fink-Jensen forklarer, at der også samtidig er et kreativt element i opgaveløsningen.

– Nogle gange er man nødt til at komme med et rigtig godt gæt og så se, om løsningen holder, forklarer hun. JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top