Annonce
Jens kommer med sin altsax
Jens-Søndergaard.jpg
Jens Søndergaard giver den gas på sin altsaxofon på torsdag i Jazz Lounge. Foto: Pressefoto.
Jazzmusikeren Jens Søndergaard giver gratis koncert på torsdag

Jazz Lounge indbyder atter til nogle timers gratis musik i Café Pilen i Kulturhuset Pilegården, når den kendte altsaxofonist Jens Søndergaard kigger forbi torsdag den 14. marts fra kl. 14 til 17.

Jens Søndergaards spil har både et karakteristisk bid og en glødende energi. Igennem flere end 40 år har han spillet på den danske jazzscene – i big band-sammenhænge såvel som i mindre grupper, som sideman eller som leder af egne ensembler.

Søndergaard har også udgivet prisbelønnede albums med blandt andre pianisten Kenny Werner. Alt dette samtidig med, at han er bosat i Brønshøj og passer sin tandlægepraksis.
Denne gang kigger han forbi og istemmer husbandets håndplukkede jazzstandarder i swingstilen, som de tilsætter lidt bossanova og sambarytmer og ikke mindst krydrer med improvisation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top