Annonce

Kulturdag på Brønshøj Torv
2700Kulturdag_pressefoto-1-2.jpg
2700Kulturdagen plejer at trække mange borgere til boderne på torvet. Foto: Pressefoto.
Lørdag den 15. juni er der 2700Kulturdag på torvet

Foreninger og lokale aktører i lokalområdet 2700 Brønshøj er så småt ved at gøre sig klar til 2700Kulturdag, som arrangeres lørdag den 15. juni på Brønshøj Torv.

Kulturdagen er med til at rette fokus på de gode kultur- og fritidsaktiviteter, der finder sted i Brønshøj-Husum. Lokale foreninger, netværk, klubber, organisationer og forretninger viser deres aktiviteter frem og på scenerne og rundt omkring er der koncerter, DJs, teater, debatter, lokale lopper, fællesspisning og andet godt.

Man booker sig ind for 4½ time ad gangen med en aktivitet for borgerne. Har man en madbod, så skal der dog være åbent i hele tidsrummet kl. 11-20.

Arrangørerne vil også meget gerne i kontakt med alle interesserede foreninger, forretninger, lokale ildsjæle, kunstnere og alle andre, som går rundt og kan byde ind med kulturelt indhold på dagen. Måske har man lavet byens bedste lemonade, eller har mod på at lave en fed workshop, eller bare melde sig som frivillig.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kulturhuset Pilegården, Brønshøj Bibliotek, Husum Bibliotek og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus står bag kulturdagen. Institutionernne står også til rådighed for at udvikle gode idéer i fællesskab.

Der er tilmelding senest den 14. april 2019 på mail CX07@kk.dk
JL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top